Louise i Madrid – Pædagoguddannelsen Roskilde

A) Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) – det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… – den største faglige udfordring tror jeg bliver … – den største personlige udfordring tror jeg bliver … – min største bekymring er … – Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … – Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. – Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket … 

A2) så er der kun 5 dage tilbage til afrejse og synes jeg er begyndt at få krildre i maven.. jeg glæder mig utrolig mneget til at komme afsted, til at starte på praktikstedet, møde nogle nye mennesker mm… i løbet af mit ophold i madrid ønsker jeg allermest at få en fornemmelse af hvordan pædagogerne på skolen arbejder pædagogisk og hvad forskellen er fra deres måde og arbejde på og den måde vi, her hjemme, er vant til at arbejde med mennesker og børn. jeg vil rigtig gerne lærer både personalet og børnene så godt at kende som muligt, og da jeg ikke kan spansk, tror jeg det bliver noget af en udfordring. men det kan ikke slå mig ud.. vi har heldigvis også en masse andre måder at kommunikere på end lige sproget.. jeg vil også gerne lære noget om deres kultur da jeg tror det er en vigtig del for at kunne sætte sig ind i deres måde at være sammen med børnene på. mht. det faglige i dette ophold så tror jeg den største udfordring bliver det at kunne forstå hinanden, men man kan jo håbe at alle kan forstå og snakker engelsk så vi har en mulighed for at snakke om erfaringer og dermed også om fremtidige handlemuligheder. i og med at jeg rejser af sted med en jeg ikke kender super godt og skal bo sammen med hende i 6 måneder tror jeg at en af de største poersonlige udfordringer bliver at bo sammen med et næsten fremmede menneske og skal have en hverdag til at gå i et fremmede land, med en fremmede kultur og et fremmede sprog som jeg ikke behersker.. men som sagt er det en udfordring som jeg gerne atger imod for at få en fed oplevelse. jeg ser frem til at komme til madrid og være dansker der, da jeg tror og håber på at jeg kan falde ind i deres kultur og deres hverdag og blive en del af det. jeg ser frem til at få lov til at oplave hvordan deres systemm virker i forhold til institutioner.. måske jeg sætter mere pris på det danske bagefter eller at jeg kan se hvad der kunne gøres bedre herhjemme. jeg skal jo være afsted i 6 måneder og tror helt bestemt at jeg kommer til at savne forskellige ting. bl.a. familien og vennerne.. derudover kommer jeg til at savne det at bo alene, den danske mad, den danske kultur og det danske natteliv.. men det er ikke sikkert at jeg kommer til at savne det hele lige meget.. når jeg på et tidspunkt kommer hjem engang i august håber jeg på at jeg har fået styrket mit gå på mod, mit engelske og forhåbentlig mit spanke sprog.. jeg håber da også at jeg får styrket min pædagogiske fagllighed, ved at få lov at arvejde med nogle børn på en skole.. 

B) Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. – hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, – hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen – hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). – er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? – er der forældrebetaling/brugerbetaling? – Normering

B2) Den Internationale skole Madrid (International College Spain) ligger på en grund der er 3 hektar stor. Skolen ligger i byen La Moraleja som ligger nord for Madrid. Landskabet er meget landligt og det virker også meget tørt. I flere af haverne, der ligger op til skolen, står der palmer. Kvarteret, skolen ligger i, virker på mig som om, det er et rigt kvarter. Alle omkringliggende huse er meget store villaer og med kæmpe haver. Næsten parker. J Skolen er ejet af en mand som hedder Mr. M. Farhanghi og han er også opretteren af skolen. Skolen blev oprettet i 1980 hvor den lå i Estepona men i 1983 flyttede den ind i de nuværende bygninger i La Moreleja. Dengang var der kun 43 elver og der er over 600 nu. 

Skolen er inddelt i to meget store bygninger. Primary School i den ene og Secondary School i den anden. Primary School er i tre etager og  tæller Kindergarten, Infants og 1st til 5th grade. (3 til 10 år) Der er minimum to af hver klasse. Derudover er der flere møderum, et musiklokale, et møderum med computere, papir, kopimaskine mm. og en personalestue med et lille tekøkken, sofagruppe og computere. Derudover er der et computer rum og et bibliotek. Primary School har sin egen afdelingsleder Chris Barlow og en sekretær. Både Primary og Secondary School har nogle koordinatorer som man kan gå til hvis man har brug for hjælp. Fx er Chris Barlow sygemeldt og ved ikke hvornår hun kommer tilbage. Så når jeg skal have hjælp med fx målformuleringen er det den koordinator som er tilknyttet mine infants klasser, jeg skal gå til.  

I Secondary School er der fra og med 6. grade til og med 12. grade. (10-18 år) Igen er der minimum to af hver klasse. Den bygning Secondary School er i, er en forhenværende doktorpraksis, hvor de rige spaniere kunne få foretaget ulovlige aborter. Alle klasseværelserne er forhenværende eneværelser fra praksissen. Secondary School er i tre etager. Det har deres eget bibliotek, computer rum og auditorium. Secondary School indeholder også en reception til hele den Internationale skole Madrid. Lærerne i Secondary School har deres eget personalerum, også med computere til fri afbenyttelse. Ligesom Primary School, har Secondary School også en afdelingsleder. Han har kontor ved siden af ICS’s rector. Tilsammen har disse to “ledere” tre sekretærer, hvoraf den ene står for det personalemæssige. Sammen har Primary og Secondary School en forholdsvis stor og en lidt mindre gymnastiksal. Skolens udearealer er meget store. De 3-4 årige har en legeplads helt adskilt fra resten af udearealerne. Infants klasserne (5-6 årige) har også deres egen legeplads som er indhegnet. De må kun forlade legepladsen når de har fået lov. Resten af klasserne må frit bevæge sig på resten af udearealet. Resten af udearealet indeholder to indhegnet fodboldbaner, en basketballbane og et ret stort græs område som bliver brugt af de større klasser i PE (idræt).

Derudover har skolen en ret stor parkeringsplads hvor alle skolens busser holder om morgenen og om eftermiddagen, for at aflevere og hente elever og lærere. Lærerne kører gratis med bussen. Hver bus har en koordinator som tjekker om alle dem der skal hentes bliver hentet. Ved skolens indkørsel står der en vagt som tjekker alle uvedkomne. Den første dag blev vi bedt om at vise billede id og fortælle hvem vi var og hvad vores ærinde var.  Om morgenen er der et ret stort virvar i skolegården. Der er lukket af til hvor børn og lærer skal gå, da forældrene har mulighed for at kører igennem skolegården og bare holde hurtigt, så børnene kan blive sat af. Der står så en mand og åbner døren for barnet og hjælper han/hun ud. På den måde sparer forældrene tid om morgenen. 

I år er der ca. 600 elever på skolen fra mere end 48 forskellige lande og dermed også fra rigtig mange forskellige kulturer. Der er mere end 60 lærer på skolen med ca. 20 forskellige nationaliteter. Dog er rigtig mange af dem fra USA, England, Irland og Canada. Dog er der ikke nogen danske lærer endnu, men jeg har kendskab til i hvert fald 4 danske familier som har barn eller børn på skolen. To af disse børn går i min den ene infants klasse.  

På mig virker det som om, at det mest er de rige familier der har råd til, at have et eller flere børn gående på skolen. Det er både attituden og også den faktisk pris i kroner og øre jeg tænker på. For at have et barn gående i Kindergarden i et år, skal man betale 55.700 danske kroner. Jo ældre børnene bliver jo dyre bliver det at gå på skolen. I 11 og 12 grade betaler man top risen, nemlig 105.700 danske kroner. Disse penge bliver så betalt over tre gange på et skoleår. I de beløb har forældrene så også betalt for et depositum, materialepenge og for at barnet er blevet registreret. Nu er jeg ikke så meget inde i hvad det fx koster at have et barn i børnehave derhjemme, men for mig virker det ret dyrt at have en barn gående på denne skole. Også når jeg har i tankerne at stort set alle mødrene går hjemme om dagen. Dvs. at det skal betales af en enkelt indkomst. Men som jeg startede med, var det min fornemmelse at det er de riges børn der går på denne skole. Skolen får ikke nogen støtte, hverken fra staten eller fra nogen organisationer. Foraeldrene skal selv betale for at deres boern kan hentes og bringes af skolebussen. Det koster 300-400 euro pr. Semester. Dvs. 900-1200 euro paa et skoleaar. Foraeldrene skal ogsaa selv betale hvis deres boern skal med paa skoleudflugter. Fx. Teatret mv.  I forhold til at forældrene betaler så store summer for, at deres barn/børn kan gå på en international skole, så er de fleste af faciliteterne også rigtig gode. I Primary School er bordene, stolene mm. i sådan okay i stand, i forhold til i Secondary School. Dette er dog kun ud fra hvad Mette siger, da jeg jo ikke har min daglig gang derovre. I Primary School er de fleste klasseværelser propfyldt med forskellige former for materialer, aktiviteter mm. Efter min mening er der alt for meget i klasselokalerne. Jeg ville blive forvirret hvis det var mig der elev i disse lokaler. Også fordi at de fleste af tingene står i voksenhøjde, så man skal spørge om lov til at bruge langt de fleste ting. Og tit er der ”kun” en eller to ting i gang. Men de ydre faciliteter er i orden. Ikke mange skoler kan sige, at de har en tennisbane, en basketballbane og to indhegnet fodboldbaner. Derud over er der et grønt område med løbebane mm. Så børnene har mulighed for at boltre sig i udendørsaktiviteter. 

I skolegården er der ca. ti lange baner, som er afmærket med gul, på jorden. I disse baner skal børnene stå, i klassevis, når klokken ringer 08:50. når det så bliver klassen tur, bliver klassen fulgt, af klasselæreren op til klasselokalet. Selvfølgelig på en lang lige række hvor børnene skal gå stille og roligt. Dette giver læreren mulighed for at have en hurtig snak med forældrene, da mange af dem, dog mest forældre til børn i infants klasserne, bliver stående til alle er kommet ind.  

Mht. normeringen af lærer i forhold til antal elever, er der en lærer til hver tiende elev. Hvis man har mere end ca. 20 elever kan man få tilknyttet en assistent. Mine to infants klasser deler en assistent og så mig. Dvs. at de faktisk allerede er ret afhængige af at de får studerende, selvom det kun er tredje gang de får det fra Danmark.  

Skolen er med i flere foreninger bl.a. The Council of International Schools. Derudover er skolen godkend af det spanske ministerium for uddannelse, (The Spanish Ministry of Education) til at uddanne både spanske og andre nationaliteter. Skolen er en af de eneste internationale skoler som har tre forskellige uddannelses programmer. De har The Primary Years Programme (PYP), The Middle Years Programme (MYP) og The Diploma Programme (DP). PYP er programmet som elever i Primary School lære efter. Programmet går ud på at undervisningen skal være relevant, udfordrende og spændende for alle klassetrinene i Primary School. MYP er det program som 6-10 grade følger. Det går ud på at udvikle hele mennesket. De arbejder ud fra nogle områder så som matematik, sprog på to forskellige niveauer, fysik, IT, og idræt. DM  er for 11 og 12 grade. Det er et diplom program som er accepteret i mere end 80 lande. Dvs. at hvis man har taget dette program/kursus kan man komme direkte ind på college og universitet hvis ens karakter er til det. I og med at de skolen bruger disse kurser er det også kun børn som de tror vil få glæde af denne undervisning og som kan bruge den til noget som kan blive ”optaget” på skolen.  

Skolens mål er bl.a. at have en skole som er åben for elever og lærer fra alle slags nationaliteter. De vil give eleverne en bred viden, oplevelser og kvalifikationer som kan hjælpe dem videre i uddannelsessystemet og gøre dem til ledere. Derudover har de en del andre mål, som kan læses på skolens hjemmeside, www.ICSmadrid.org.

C) Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

C2) Målformulering til 2. lønnet praktik i Madrid.

 

 - Jeg vil afprøve om indlæring via kreativitet kan styrke børnenes indlæring og dermed gøre det til en leg. Dette er et af mine mål, da jeg tror at man tit som lærer og pædagog kommer ind i nogle dagsrytmer, som kan svække børnenes lyst til at lære.

Dette mål vil jeg nå ved først, at observere hvilken tilgang lærerne har til børnenes indlæring. Derudover vil jeg læse om børns indlæring via kreativitet, som Howard Gartner skriver om i bogen De mange intelligensers pædagogik.

 

 - Det er et vigtigt mål for mig at komme godt ind i personalegruppen og have et godt samarbejde omkring børnene sammen med dem. Jeg vil gerne tilegne mig viden om strukturen på sådanne en skole.

For at blive en del af personalegruppen vil jeg være smilende og imødekommende. Jeg vil tilegne mig viden om skolen ved at læse deres informations brochurer og derved få indsigt i hvordan der bliver arbejdet på stedet. Dette vil jeg gøre ved at iagttage lærernes arbejdsgange. Derudover vil jeg læse om relationer i bogen Relationer Anne-Lise Løvlie Schibbye.

 

 - Jeg vil gerne blive bedre til mit engelske under mit ophold i Madrid. Dette vil jeg gøre ved at snakke det på skolen og med de lokale hvis det er muligt. Jeg vil også gerne lærer at snakke spansk da jeg tror det gør det nemmere både i nærmiljøet og på skolen, hvis jeg kan beherske dette sprog. Jeg vil lærer spansk ved at øve gloser og ved at gå på sprogkurser hernede.

 

- Jeg vil derudover gerne tilegne mig viden omkring relationer til børn. Dette vil jeg da jeg vil have det meste ud af min praktik på skolen. Jeg tror det er vigtigt at være opmærksom på hvordan man agere overfor børnene. Dette vil jeg gøre ved at læse i Anne-Lise Løvlie Schibbyes bog Relationer.

 

 - Jeg vil også gerne lærer noget om kulturforskellen mellem Danmark og Spanien. Dette vil jeg gøre ved at observere og reflektere over kulturen på skolen og over kulturen generelt i Spanien.

 

 - Jeg vil som mit sidste mål, lave en lille forløb for en af de to danske drenge i min ene klasse. Dette forløb skal være et forløb som skal/kan styrke deres danske sprog og skrift. Dette vil jeg gøre ved at snakke, skrive og læse med dem på dansk.

D)Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) – hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen – hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark – (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) – hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? – er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger – hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte – hvilke sider af læringen lægges der vægt på – hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig – hvordan ser en typisk dag – uge ud?

D2) Institutionens pædagogik.

Skolens ansatte

Eftersom det er en skole jeg er i praktik i, skulle man tro, at de alle sammen er uddannet lærer. Men sådan er det ikke. Størstedelen af personalet er universitetsuddannet indenfor forskellige fag, men det er meget få af dem der har taget ekstra kurser inden for lærerfaget. Der er dog et par stykker i Primary school som er uddannet lærer, men det er mest de lærer som har med de mindre klasser at gøre. I mine to klasser er den ene lærerinde uddannet lærer mens den anden har en universitetsuddannelse, men har så taget et kursus om børns udvikling i de små klasser. Selvom det kun er den ene af lærerne der faktisk har den ”rette” uddannelse, så synes jeg ikke undervisningen bærer præg af det. Men det kunne jeg godt forestille mig at den vil gøre i de lidt større klasser, da lærerne ikke har en uddannelse i hvordan man møder eleverne uden at det bliver for professionelt. I børnehaven/ infants k3 og k4 er det i begge klasser, lærerinder der underviser. De er begge uddannet lærer. De varetager det job som pædagoger hjemme i Danmark ville lave i en børnehave. Her i Spanien kan man godt tage en uddannelse som pædagog. Det tager mellem 3 og 4 år, alt efter om man består sine eksamener eller ej. Modsat den danske pædagoguddannelse kan man her godt gå videre i uddannelse, hvis man ikke består eksamenerne. Dem skal man bare tage om imens man er i gang med det nye semester. Når man så er uddannet pædagog hernede kan man f arbejde i en ”Eschular Infantil”, som svarer til vores vuggestue/børnehave eller man kan arbejde i kindergarten som også svarer til den danske børnehave. Mens man studerer i Spanien får man ikke nogen hjælp fra staten. Dvs. at man er nødt til at tage et arbejde ved siden af, så man kan få det hele til at køre rundt. Da vi startede i praktik på skolen, arbejdede der en kvinde, som spansklærer/hjælpelærer, som studerede ved siden af. Men fordi hun arbejdede så meget at hun ikke kunne koncentrere sig 100% om studierne og derfor dumpede flere af sine eksamener. Så hun stoppede så hun kunne gøre sin uddannelse færdig. Hernede er det ikke nok bare at have uddannelse, man skal også have en bestemt eksamen, hvis man ønsker at arbejde på offentlige skole og kindergartener.

 

Skolens pensum

Alle klasser på hele skolen følger et bestemt pensum. Og jeg kan mærke at bare i mine infants klasser er det svært at nå bare lidt ud over pensummet. Der er rigtig meget som lærerne gerne vil nå at undervise i i den tid børnene er i deres klasse, så de ligesom har deres på det rene. Heldigvis kan jeg mærke på mine lærer at det lige så meget har at gøre med at de gerne vil gøre børnene parate til 1 ^st grade. Det er rart at de tænker videre end lige deres eget, så børnene ikke falder helt igennem efter sommerferien.

De aktiviteter vi laver i timerne eller rettere sagt de arbejdsopgaver vi laver i klassen er til mig forklaret som at det er en del af pensummet. Jeg ved dog ikke hvem der laver og bestemmer dette pensum. En gang om ugen holder mine to klasselærerinde, en assistent og en ekstra lærer, som har fokus på sproget, et møde for at finde ud af hvad vi skal lave ugen efter. Jeg har været med til ét af disse møder hvor lærerne fik snakket frem og tilbage om hvad der for børnene ville være mest hensynsfuldt at gå videre med, i form af sproget. Vi er i gang med, at lære børnene, at kunne høre når ordene rimer, så det næste skridt ville være, at børnene skulle lære at genkende det sidste bogstav i ordet. Jeg synes at min den ene lærer er rigtig god til at forklare mig hvad hendes grundlag er, for forskellige ting. Det viser mig at hun virkelig har tænkt tingene igennem og ikke bare underviser på rutinen. Men i det hele taget er der stor forskel på hvor meget de to lærer forklare mig om hvad det er vi skal lave og hvorfor. Og for mig er det vigtigt at vide hvorfor vi gør som vi gør, nu hvor tingene er så anderledes end hjemme i Danmark.

 

Lærernes relation til eleverne

Der er også stor forskel på de to lærers relation til børnene. Den ene af lærerne er meget mere kontrollerende end den anden. Det virker i hvert fald sådan, det kan også bare være måden tingene bliver sagt på. Fx kan den mest kontrollerende lærer sige at de ikke må være mere end 6 i legehuset på legepladsen, for sådan er det bare. Hvorimod den anden lærer ville sige, at det ikke er godt at være så mange deroppe for så er der ikke plads til at lege. Og når der ikke er plads til at lege, så forstår børnene godt at det ikke er sjovt at være deroppe, så de går ned uden vrøvl, hvorimod at når de for af vide de ikke må, så er det da først sjovt at være deroppe. Den ene af lærerne som også er mest kontrolleret er som fra den gamle skole. Hun møder ikke børnene der hvor de er, men hun møder dem der hvor hun er og der hvor hun gerne vil have børnene til at være. Så for mig at se, er relationerne til læreren i denne klasse lidt mere problematisk end i den anden. Det er mere ligetil i den anden klasse.

Skolens pædagogik

Det er som om hele skolens pædagogik går ud på at kontrollere og disciplinere børnene og vejen frem er straf og belønning. Hvis man læser skolens mål for børnene og regler for at gå på skolen så fremgår det tydeligt, i hvert fald for mig, at eleverne i Secondary School helst ikke må vise deres egen personlighed. De må fx ikke have tøj på som er gået i stykker, er snavset eller som giver et politisk ”statement”. De må heller ikke have en unaturlig hårfarve eller en frisure som springer i øjnene. Dog har skolen ikke noget krav om at eleverne skal bære uniform andet end at elever fra infants til og med 8 grade skal bære en bestemt træningsdragt i PE timerne. Så på den ene side siger de at eleverne ikke må klæde sig som de vil, men på den anden side skal de heller ikke gå med uniform.

I skolens brochure som alle forældre og ansatte har mulighed for at læse står der at skolens mål er at uddanne børnene så de kan blive selvstændige og i fremtiden arbejde som ledere på en arbejdsplads. Men dette mål synes jeg ikke at skolen formår at nå, da de ikke indser at alle børn har brug for det samme og ikke alle børn lærer ens. I min den ene klasse er der fx en dreng som har en masse forskellige vanskeligheder. Jeg syntes ikke han burde gå i infants men burde være blevet et år ekstra i K4. (Kindergarden for 4 årige.) Nogle gange er min lærer god til at give ham noget ekstra hjælp, men det er ikke altid hun har tid og overskud til det da hun jo skal nå hele pensummet med de andre børn. Jeg har så fået til opgave efter ferien, at arbejde med ham, en-til-en. Det synes jeg er alle tiders, så han har mulighed for at følge med, så han kan komme med op i 1^st grade, sammen med sine klassekammerater. Men det er igen den lærer som møder børnene der hvor de er, så hun kan på sin vis have god samvittighed for hun gør sit arbejde, både ud fra skolens mål, men også ud fra hvad hendes moral og hendes samvittighed siger. 

I forhold til skolens disciplinering af børnene, så gør lærerne meget ud af det. Det kan fx være at vi hver eneste gang vi går far eller til klassen samlet, så skal vi gå på en lige række og være stille. Fra grade 1 til5 skal klassen når klokken ringer ind om morgenen og efter pauserne, står på en lige række i nogle indrammede kasser i skolegården. Der skal de så vente til deres lærer kommer og følger dem op til klasseværelset. Forældrene til børn i alle klasser i Primary School må helst kun gå med til skolegården om morgenen. Fx har vi en dreng i min den ene klasse som startede nogle få uger før mig. Han har det ret svært i klassen og har svært ved at omgås socialt med de andre børn uden at han virker som irriterende på dem. Derudover har han svært ved at snakke engelsk og virker også som om han ikke ønsker at lære det. Han bliver hver morgen fulgt til skolegården af hans mor, som heller ikke snakker særlig godt engelsk og en morgen for nogle uger siden, stod moren så med sin dreng i hånden mens han stod på rækken og sagde så til læreren at hun lige ville følge ham op. Hun fik lidt strengt af vide at det var ok den dag men så var det også slut. Det er også meget vigtigt at børnene tier stille når læreren snakker og det er også nødvendigt for ellers kan hele dage gå med at det er børnene der snakker og så kommer de bagud i forhold til deres pensum. Men jeg synes også man skal tænke på at det altså kun er 5-6 årige børn vi snakker om, det er ikke dem alle sammen som er vant til, fra deres hjemland, at man skal gå i skole i den alder eller måden læreren snakker til en osv.

 

Straf og belønning

Hvis eleverne gør noget forkert i timerne sker det ikke så sjældent at de bliver bedt om at gå uden for døren og vente til de bliver hentet. I mine infants klasser gør den ene af lærerne rigtig meget ud af belønning når en elev har gjort noget godt, hvorimod den anden lærer tit sender en uden for døren eller ned i en mindre klasse. Grunden til at hun sender eleverne ned i en mindre klasse er, som hun selv siger, at hvis de ikke kan tie stille i infants så kan de jo komme ned i en mindre klasse og se hvor gode de er til det der eller at man så bare ikke er stor nok til at gå i infants. Det sker tit at begge af mine tilknytningslærer benytter sig af at vi tit sidder på et tæppe samlet, for hvis man så ikke opfører sig ordentlig så kommer man bare hen og side på sin stol og så går man glip af undervisningen. Jeg kan godt se at det er rigtig forstyrrende når eleverne har svært ved at tie stille og sidde stille, men måske det har noget at gøre med at de ikke alle er særlig gamle i forhold til at de skal være i skole i 7½ time om dagen, 5 dage om ugen. Men der er ikke nogen grund til at udelukke dem helt. I den ene klasse går lærer som skrevet meget op i belønning. Det kan fx være når vi kommer ind fra en pause og børnene skal sætte sig på tæppet. Så får alle børnene et stempel med en tusch og dem som kom af med jakkerne og satte sig først får stemplet først. Børnene går meget op i hvem der kom nr. 1, 2 og tre.

 

Typisk skoledag

Jeg har taget udgangspunkt i en dag, men vil forklare lidt mere om hvad jeg laver i de forskellige timer. Jeg er halvdelen af tiden i den ene klasse og omvendt. Så på en dag er jeg ca. halvdelen af tiden i begge klasser. Jeg følger altid den klasse der har PE (idræt) også selvom jeg faktisk skulle have været i den anden klasse.

En typiskskoledag for mig starter med at vi står op klokken halv syv og gør os klar til endnu en arbejdsdag. Vi går klokken halv otte, så vi er sikre på at være ved skolebussen i god tid. For reglen er, at hvis man ikke er der klokken otte, så kører bussen uden en. Og hvis vi ikke når bussen har vi meget svært ved at komme op til skolen til tiden. Efter lidt over en halv time i bussen er vi ved skolen og så begynder skoledagen. Vi skal have skrevet os ind i en bog inden klokken 08:45, så de ved hvem der er på skolen. For børnene starter skoledagen klokken 08:50, hvor de skal stå i en lige række i deres klasse og vente på at deres lærer kommer og følger dem op i klassen og registrere hvem der er der og hvem der er fraværende. Skoletimerne starter klokken 09:00. Jeg har valgt at kalde mine lærer for x og y, da det er nemmere at holde styr på, uden at sætte nogen i et dårligt lys. Hver gang vi skal forlade klassen i samler flok eller skal til klassen fra fx musik, IT eller PE, skal børnene stå pålinie og vi skal gå stille og roligt op eller til vores klasselokale. Der bliver gjort meget ud af at børnene skal stå og tie stille når de står i rækken, så der bliver brugt ret lang tid fra hver timen på at få dem til det.

 

09:00 – 09:40: Vi starter denne fredag med at have engelsk. Det er ikke engelsk som i Danmark, da det er hovedsproget her. Det er ligesom at vi har dansk derhjemme. Børnene lærer at skrive, stave mm. Hvis jeg er med lærer x så tusser jeg bare lidt rundt og sørger for at børnene sidder stille og roligt og gør som de har fået besked på eller går rund tog hjælper hvor jeg kan. Hvis der ikke rigtig er noget jeg kan hjælpe med. Bliver jeg sat til at rette de opgaver de laver og så hjælpe dem, som evt. har lavet noget forkert. Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe dem som har lavet fejl, for så har jeg dem på to-mands-hånd og kan gøre noget for det ene barn. Hvis jeg derimod er sammen med lærer y kan jeg blive sat til at ordne deres hjemmefoldere, som betyder at det er mig der sørge for at skrive lektier ned at læse eventuelle beskeder fra forældrene. Det lyder måske som et lorte job, men jeg synes det er okay, for det viser at hun stoler på at jeg ordner det. Når det så er gjort kan jeg blive sat til at sætte børnene i gang med et kopiark. Det indebærer at jeg gennemgår hvad man skal og give dem nogle enkelte hjælpende stikord til at starte med. Jeg kan rigtig godt lide at sætte børnene i gang med disse kopiark, for så bliver det gjort på min måde.. J

 

09:40 – 10:20: Der er ikke pause mellem disse to timer og det er heller ikke nødvendigt. Denne dag som jeg beskriver, har vi også engelsk i næste time, så der fortsætter vi bare uden at stoppe op, fordi vi starter en ny time.

 

10:20- 10:40: er der pause. Hvis jeg er med lærer x er vi næsten altid klar til at gå på legepladsen lige efter klokken har ringet. Men det sker tit at når jeg er med lærer y, at vi først gør os klar til at stille op på række efter at klokken har ringet. Jeg synes det er ærgerligt at der tit går 5 min. af vores pause, på at få dem på linie og så ned på legepladsen. I hver pause er der tre fra 5 klasse, som kommer efter klokken har ringet ind og hjælper med at få infans-eleverne til at stille på række og i den sidste pause hjælper de også med at rydde alle legtingene på plads og låser dem inde. Pausen bruger jeg tit på at tjekke mail mm på Internettet, da vi har fri adgang til dette i vores personalerum. Det er sjældent jeg indgår i en samtale hen over bordet med de andre lærere.

 

10:40- 11:20: her har vi matematik, hvor vi laver kopiark, lære klokken at kende og bruger unicubs til at hjælp når vi regner. Børnene bliver sat i gang med fx et kopiark hvor læreren gennemgår hvad de skal lave og får af vide at de altid kan hente unicubsene hvis de ikke vil bruge fingrene. Unicubs er små 3-dimensionelle kasser som kan stilles oven på hinanden ligesom legoklodser. Børnene har lært at trække fra og ligge til. Hvis børnene skal lave noget med klokken, har vi sådan nogle små ure som børnene kan bruge til hjælp, hvor de selv kan flytte rundt på viserne. I disse timer er jeg mest hjælpelærer da jeg ikke kender de engelske ord mange af de ord og udtryk de bruger. Jeg går rundt og hjælper hvor jeg kan og når børnene så er færdige skal jeg så rette dem og give smily´s til dem som er rigtige og dem der har lidt fejl skal lave dem om. Hvis de ikke rigtig synes de ved hvad de skal eller hvordan de skal sætter jeg mig hen og hjælper dem. Når børnene er færdige får de i lærer x´s timer lov til at tage en bog og læse den, mens børnene i lærer y´s timer får lov til at gå til en ”lege-station”. Disse ”lege-stationer” er næsten fri leg eller fri afprøvning. En ”lege-station” kan fx være en bestemt spil, et computerspil, læsning, tegning og et bord med forskellige ting man kan afprøve. Lige i øjeblikket kan man afprøve forskellige prismer i solen mm.

 

11:20 – 12:00: har vi matematik. Som regel arbejder vi videre med det vi begyndte i den første time. Når klokken så er lidt i tolv bliver børnene bedt om at gå på toilettet og vaske deres hænder og derefter stille sig på række. Når klokken så ringer går vi igen samlet i række hen i kantinen, hvor langt de fleste af mine elever, får deres mad fra. Nogle få har mad med hjemme fra. De gange jeg har set hvad børnene skal have fra kantinen ville det være synd at sige at min mund begyndte at løbe i vand. Det ser tit ud som om det er fra dagen før og det ser heller ikke særlig nærende ud. En gang imellem får de frugt som dessert, hvilket jeg synes er en rigtig god ide, da det er få af dem som har frugt med til deres snack senere på dagen.

 

12:00-12:30: er der frokost pause. Det er der børnene er i kantinen. Jeg spiser min frokost i personalerummet, hvor vi både har køleskab og mikrobølgeovn. Det er ikke altid der er plads rundt om bordet til alle lærerne, selvom der er nogle stykker som spiser i kantinen eller på deres kontor.

 

12:30- 13:10: er det fri leg på legepladsen for de fleste af mine børn. Men der er også nogle af dem som går til forskellige aktiviteter. Det kan være ballet, judo, arabisk, dansk mm. Om tirsdagen underviser jeg en dreng fra min ene klasse i dansk og om onsdagen underviser jeg hans storesøster i dansk. Hver lærer har et hvis antal dutys på en uge. Det kan fx være at gå gårdvagt eller holde øje på Infants-legepladsen som er indhegnet så det kun er mine to infants klasser der er derinde. Dvs. at rigtig mange af børnene går til noget flere gange om ugen imens resten af klassen leger på legepladsen.

 

13:10- 13:50: har vi PE (idræt). I de timer laver vi rigtig mange forskellige ting. I den tid jeg har været her har børnene øvet sig i at sjippe, hoppe, løbe, deres reaktionsevne, forskellige lege og kaste og gribe bolde. I starten deltog jeg ikke i de timer, jeg sad og observerede lærerens måde at være overfor børnene på og børnene evne til at modtage en instruks og så derefter udføre den. Men nu er jeg med i næsten alle timerne, hvor jeg hjælper med at holde rebet, indgår i legene eller hjælpe med at tælle point.

 

13:50- 14:30: er det tid til IT, som foregår i et computerrum. Det er den spansk lærer jeg følger som underviser denne klasse i IT. I IT har børnene lært at bruge Word og de er lige begynd at lære at bruge Powerpoint. De sidste par gange har børnene skulle lave en forside til deres portfolie, som skal indeholde noget fra hver fag. I disse timer går jeg rundt og hjælper hvor jeg kan. Det er da heldigt jeg ikke er lost hvad angår computere og deres programmer selvom det står på engelsk.

 

14:30- 14:50 har vi pause igen, hvor børnene er på deres indhegnet legplads igen. De sidste par dage har det dog regnet, så mine to infants klasser har holdt deres pause indenfor i musiklokalet, hvor der så er blevet sat en tegnefilm på. jeg plejer at sidde i personalerummet i denne pause og spise et stykke frugt, da sulten efterhånden er på vej igen.

 

14:50 – 15:30: har vi assembly, som kan bruges til at forberede det man skal fremvise for resten af skolen. Vi har endnu ikke brugt de timer til det, men det begynder vi på fra d. 14 april, da vi skal fremføre et teaterstykke d. 25 april. Når vi ikke har brugt timerne til dette, har vi lavet noget andet fx at spise snack, at læse en bog, at gøre nogle kopiark færdige hvis der er nogle af børnene som ikke nåede det tidligere på dagen. De sidste par fredage har vi skulle over i auditoriet for at se andre klasse fremføre deres assembly. Så derfor har det vi plejer at lave i denne time været nødt til at blive rykket til næste time.

 

15:30- 16:10: i den sidste time om fredagen har vi unit of inguery hvor vi snakker lidt om det emne vi nu er i gang med, som lige nu er lys og mørke. Det kan være at vi laver et kopiark, læser en historie. Hvis vi har været over i auditoriet i den forrige time, laver vi det i denne time, som vi ville have lavet i den forrige time, hvis vi ikke skulle se assembly. Dagen og ugen slutter af med at vi ønsker hinanden en god weekend og så kommer assistenten og henter de børn som skal med skole bussen og læreren følger resten af klassen ned i skolegården hvor børnene så skal stå på række og vente på deres forældre. Læreren må først gå når alle eleverne er blevet hentet. 

 

Fire gange om ugen har jeg spansk fra 09:40- 10:20. mine to infants klasser er delt op i tre spansk hold og et dutch hold. De er delt op efter hvad deres modersprog er og hvor gode de er til spansk. Der er kun nogle få der har dutch. I disse timer går jeg bare lidt rundt, da al undervisningen foregår på spansk og jeg endnu ikke har mit spanske så meget i orden at jeg kan hjælpe børnene. Men jeg lære også selv noget ved at være i disse timer. Jeg lære fx forskellige spanske gloser.

 

Om mandagen har jeg en fritime lige efter frokostpausen. Den bruger jeg enten til at skrive mails eller blog eller også bruger jeg den til at forberede mig til min dansk undervisning om tirsdagen og onsdagen.

 

Om torsdagen har vi bibliotek, hvor jeg sidder og kigger, mens bibliotekaren klare det hele. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skal være der, men det er jeg bare. I denne time for børnene læst en historie højt og hvis de har husket at aflevere den forrige biblioteksbog kan de få lov til at låne en ny.

 

Jeg håber denne forklaring på en typisk dag giver mening for jer der læser den. Men hvis den virker forvirrende, kan jeg bare sige det tit sker jeg ikke kan huske hvilken klasse jeg skal være med og hvilken time vi skal have når jeg skal følge klassen derhen. Det er sket at jeg har givet nogle børn en skidebalde fordi de ikke fulgte med rækken men i stedet stillede op i række i skolegården, da de plejer at blive hentet der af musiklæreren.. J

E) Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

E2) Rejsebrev.

 Inden jeg tog af sted til Madrid skulle jeg have været til New Zealand, men det blev aflyst af min rejsemakker. Jeg blev selvfølgelig ked af vi ikke skulle af sted, men det var ikke noget jeg ikke kunne gøre noget ved. Så jeg var egentlig klar på bare at blive hjemme i Danmark og havde det helt fint med det. Men så kom Mette og spurgte om jeg ikke ville rejse med hende i udlandspraktik. Jeg tænkte en del over det, da vi ikke rigtig kendte hinanden og ikke vidste så meget sammen. Men efter at have tænkt lidt sagde jeg ja tak og vi tog beslutningen om at tage til Madrid på den internationale skole. Så vidt jeg husker, var det i september eller oktober at hun spurgte, så derfor gjorde jeg mig ikke så mange tanker om hvordan det ville være at være sammen med Mette i udlandspraktikken, jeg havde mere tænkt på om vi ville have noget at snakke om og hvor forskellige vi mon var i forhold til det at bo sammen. Rejsen herned gik fint, der var ikke nogen problemer og da vi kom herned og ventede i lufthavnen, blev vores utålmodighed sat på prøven, da ham vi skulle have hentet os troede vi kom senere end vi gjorde, men vi kom endelig frem til lejligheden og fandt ret hurtigt ud af at vi er ret ens hvad angår det med rengøring, oprydning mm. jeg fandt også ret hurtigt ud af at vi havde massere at snakke om og det faldt helt naturligt at snakke sammen. Vi har tit snakket om hvad vi havde tænkt på inden afrejse og hvordan det faktisk var nu. Det er ret sjovt at sidde og snakke om, for så tænker jeg at de små bekymringer jeg har haft er helt ubegrundet, for det har alt sammen løst sig. Inden vi tog af sted foreslog vores udlandsvejleder os at vi skulle holde et husmøde og lave et sæt regler mm. så vi ikke kom op og skændes om det. Men det har vi slet ikke haft brug for, heldigvis. Det havde vi nok haft hvis det var at vi var flere der boede sammen eller hvis den ene af os får en kæreste imens vi er her. Men den tid, den sorg.. J

Jeg havde heller ikke lige overvejet hvor meget Mette og jeg faktisk ville komme til at være sammen. Vi er sammen 16½ time i døgnet. Det er kun når vi er i skole at vi ikke er sammen og der kan det faktisk godt ske at vi støder på hinanden og lige siger hej. Men selvom det ikke er noget jeg havde overvejet har det ikke været et problem, vi prøver så vidt muligt at gå på kompromis, så vi begge er glade. Men det er da helt sikkert noget helt andet hvis jeg bare havde været alene af sted, for så skulle jeg bare tage hensyn til mine egne behov. Men jeg synes helt klart det er rart og en del af udfordringen at lære at det ikke kun er mig selv der skal have det godt og være glad.

Mine forestillinger om hvordan det ville være i praktik på en international skole er meget forskellig i forhold til hvordan det faktisk er. Jeg havde troet og håbet at der ville være meget mere pædagogisk arbejde i hverdagen. Meget af det jeg laver er som at være lærerstuderende eller assistent. Jeg ser dog mit snit en gang imellem til at lave lidt pædagogisk arbejde. Det kunne fx være når et barn skal have at vide at han/hun skal sidde stille eller når vi skal gå frem og tilbage fra klassen på linie og nogle af børnene har svært ved at gå stille og roligt. Men jeg vil sige at det måske sker et par gange om ugen, for jeg synes tit jeg tager mig selv i at komme ind i den samme rytme som den lærerne er i. nemlig bare at sige ”sid nu stille”, ”vær´ nu stille” mm. Men jeg prøver at tage mig selv i nakken, for sådan har jeg slet ikke lyst til at være. Men selvom jeg ikke er enig i den måde mine lærer gør alting er jeg da kommet til at holde af dem, nogle mere end andre, så det bliver da en lidt trist dag, den dag jeg stopper. Også det at skulle sige farvel til børnene bliver hårdt for de er bare så søde også når de ikke lige gør hvad læreren eller jeg siger. De er jo kun børn. Jeg vil helt sikkert savne at blive kaldt Ms. Louise.
F:

F) Om kulturen. (Efter 16 uger) – hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det noget betydning)? – hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? – hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? – hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? – Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

F2)

SKOLENS KULTUR

 

Det er meget forskelligt hvem der sender sine børn på denne internationale skole. Der er ikke nogen overvægt af mennesker fra forskellige religiøse, politiske eller etniske baggrunde. Der er et par spanske børn i mine to infants klasser, men ellers er det børn fra hele verden, hvis forældre er her i forretningsøjemed. Det er ikke alle børn som kan gå på skolen, da det er meget dyrt at gå der. Så det indsnævre selvfølgelig gruppen af børn, i og med at forældrene enten er nødt til at være velhavende eller at de har en bestemt position, så skolen er ”nødt” til at tage deres børn ind.

 

Vi har mange forskellige religioner blandt børnene bare i mine to klasser. Der er både muslimer, kristne, jøder katolikker mfl. Så når der fx skal fejres jul kan det ske at nogle af mødrene fra forskellige kulturer kommer og fortæller om hvordan de fejre jul og det er med stor glæde at mødrene kommer. Selve skolen har/arbejder ikke ud fra en bestemt religion, men er af den overbevisning at der skal være plads til alle slags mennesker på skolen og det er lige meget hvor de kommer fra, hvad de tror på eller stemmer på. Da skolen ikke er styret af en bestemt trosretning har det heller ikke nogen betydning i undervisningen om eleverne er kristne, jøde eller noget helt tiende.

 

Alle elever bliver behandlet ens. Den eneste forskel der bliver gjort er når vi har sprogundervisning. Der er nogle få af børnene der får dutch undervisning, mens resten får spansk. De få børn som har dutch, har det fordi deres forældre har valgt det. Mange af forældrene vælger det for, at børnene kan få styrket deres modersprog inden de lærer fx spansk som deres tredje sprog. Nogle af forældrene vælger også dutch undervisningen frem for spansk, da de ved at de muligvis ikke skal være i Spanien så længe, så de hellere vil have deres børn fokusere på deres eget sprog end at skulle lære et helt nyt. Alle børnene skal snakke engelsk i undervisningen på nær i spansk. Dvs. at for de fleste børn som har spansk undervisning, så kan de beherske minimum 3 sprog i en alder af 5-6 år.

 

I store dele af Madrid fejrer man karneval i februar måned. Det var ikke noget jeg mærkede noget til i forbindelse med skolen. Men til gengæld fejrer de så en del andre højtider ligesom institutioner hjemme i Danmark. Som jeg skrev før bliver nogle af mødrene inviteret ind til de forskellige højtider, både for at lære børnene om hvordan man fejre højtiderne indenfor de forskellige religioner men også så man ikke træder nogle over tæerne mht. at foretrække nogle religioner frem for andre. Skolen fejrer jul med at pynte op og have et juletræ. Mere ved jeg ikke, da jeg ikke var der under denne dejlige tid, men til gengæld har vi fejret valentinsdag, påske mm.

 

Valentins dag fejrede vi den 14. februar med, at børnene hver lavede et valentinskort og kunne give det til dem de havde lyst til.

Påsken fejrede vi den 13. marts med at gå på påskeæggejagt på legepladsen. I hvert æg, var der lidt slik. Det var rigtig hyggeligt, for så fik børnene endelig lov til at være børn og ikke bare elever. Derudover snakkede vi lidt om hvilke dyr man forbinder med påsken og om hvilke æg børnene kendte til.

Den 14 marts fejrede vi Sankt Patricks day. Det var kun mine to klasser der gjorde det, da min ene lærer er irsk, hvor denne tradition kommer fra. Denne dag blev fejret med at børnene først fik læst en bog op på irsk, som de overhoved ikke forstod noget som helst af, så fik de fortalt hele historien om Sankt Patricks day. Derefter fik de tegnet en firkløver på kinden, som er et symbol for Irland, tror jeg nok, og så kunne de klippe en firkløver ud i grønt papir hvor der stod ”Happy Sankt Patricks day”. Hver elev fik også en vingummi haj, som også har noget med historien bag denne dag. Det var rigtig hyggeligt og en god afveksling til den almindelige undervisning.

Den 19 marts fejrer man fars dag i Spaninen. Det fejrede vi både i spansk og engelsk undervisningen ved at lave et fars dags kort og hvor børnene lærte at sige jeg elsker dig meget far, på spansk.

Den 1. april fejrer man ikke aprilsnar som vi gør hjemme i Danmark. Børnene i mine to klasser fik lov til at lave aprilsnar indtil klokken 12:00 og så var det slut. Selvom det var en så kort tid, var det til stor glæde for børnene, der dog mest lavede fis med os lærere.

Den 4. april afholdte, skolen en international dag hvor alle elever og forældre var inviteret. Der var til lejligheden sat et stort telt op på græsplænen hvor der ville være forskellige boder med fx mad fra forskellige lande. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i denne dag, da jeg havde besøg hjemme fra Danmark.

Den første søndag i maj fejrer spanierne mors dag. Så ligesom da det var fars dag lavede børnene kort til deres mor. I spansk lavede børnene i min klasse en lille filt broche til deres mødre, hvorimod en anden af spansk klasserne lavede hjerteformede kort med modellervoks på.

Den 1. maj fejrer man arbejdsbevægelsen (dia de los trabajadores) og den 2. maj fejrer man Spaniens uafhængighed (dia de la communidad og dia de la indepencia). Det fejrer man ved at alle butikker holder lukket og der så vil være forskellige kultur arrangementer rundt omkring i byen. Disse to dage er helligdage i Spanien, så skolerne har også lukket.

Den 15. maj fejrer man ”San Isidro” som er en skytsengel i Madrid. Også denne dag har skolerne og forretningerne lukket. Fra den 15. maj og 20 dage frem vil der være tyrefægtning hver dag for at fejre denne skytsengel.

I slutningen af maj holder Primary School sportsdag, eleverne skal lave forskellige sportsøvelser i hold og så konkurrere mod hinanden.

 

Skolen har et godt samarbejde med forældrene. Det er tit, at forældrene kommer og hjælper med forskellige projekter. Det er dog mest mødrene der kommer og hjælper, da stort set alle fædrene arbejder. Mødrene kom fx og hjalp med at lave ”lighthousses”, papmache maske og da børnene skulle sminkes inden de skulle vise deres teaterstykke d. 25. april. Når vi tage på ture ud af huset er der som regel også nogle forældre med. Da vi var i teatret havde vi to forældre med fra hver klasse, som en hjælpende hånd. Det er dog igen mest mødrene som kommer og hjælper.

Der er også nogle mødre som mødes og får spansk undervisning i skolens lokaler. Der er to mødre i hver af mine klasser som kommer en gang om ugen og læser med hver deres gruppe af børn. Det er hvad vi kalder ”funreading”. Efter børnene har læst bogen i skolen med en af mødrene, får de den med hjem i fire dage. Ligesom en biblioteksbog.

 

Skolens ledelse har noget at skulle have sagt i forbindelse med beslutninger, men det er også nogle højere oppe i et Internationalt skole udvalg, der bestemmer meget over hvad der skal foregå på skolen. Det er også derfra at det er blevet bestemt hvilke programmer skolen skal arbejde ud fra og hvilke pensummer børnene skal lære. Fx at mine to klasser skal arbejde ud fra PYP programmet som jeg har beskrevet i min institutions beskrivelse. Lærerne bestemmer selv hvad de ønsker at undervise i, så længe det indgår i PYP programmet. Lærerne mødes en gang om ugen for at finde ud af hvad de skal lave ugen efter. Når jeg skriver at ledelsen har noget at skulle have sagt mener jeg at det for det meste er dem der tager beslutningerne over hoved på lærerne og lærerne så bare skal indordne sig. Det er også ledelse som tager beslutninger om hvem der skal optages på skolen uden at de pågældende lærer møder barnet. Det kan også fungere godt hvis kommunikationen er i orden, men det er den bare ikke lige på denne skole. Fx er der et sæt tvillinger der er blevet optaget på skolen og som skal gå i mine infants klasser, men mine lærer har ikke fået noget af vide om hvad børnene kan, hvornår de starter mm. Det eneste de har fået af vide er hvor de kommer fra og hvad de hedder.

 

Skolen går meget op i velgørenhed. Fx er der nogle regler om at eleverne i Secondary School skal have et hvis antal velgørenhedstimer. Det kan fx være at arbejde gratis i en forretning, sælge kage på skolen og pengene så går til et uland. 5. klasse har lige holdt et kage salg hvor hver elev havde en kage med som skulle sælges til resten af Primary School. Resten af eleverne i Primary School havde fået en seddel med hjem, hvor der stod at børnene meget gerne måtte have en euro med så de kunne købe en kage. Det var kun to elever i min den ene klasse som havde penge med, men min lærer syntes det var sådan et godt formål at hun gav resten af børnene en euro. Så alle børnene i min ene klasse kom ind og købte en stykke kage. Pengene gik til fattige børn i et uland.

 

SPANIENS KULTUR

 

Spaniens religion.

Spanierne går en del i kirke. Her i spanien er man katoliker, ligesom man i Danmark er kristne. Det er selvfølgelig ikke alle spanierne der er troende, men dem som er, går i kirke om søndagen. Jeg tror ikke der er flere troende her end i Danmark.

 

Den spanske hilsen.

Når spanierne hilser på hinanden giver de hinanden et kys på hver kind, også selvom det er nogle de ikke kender i forvejen. Det kan være meget grænseoverskridende, men det er noget jeg har vænnet mig til.

 

Trafikken.

Alt her i Spanien foregår meget stille og roligt. ”Vi når nok det hele”. Det eneste som ikke går stille og roligt, er trafikken, som er lidt anderledes end den danske. Fodgængerne går bare over de fleste af gangene, også selvom der er rødt. Men lyskrydsene hernede er heller ikke logiske, så man kan ikke regne ud hvornår der bliver grønt for fodgængerne.

 

Mange af bilisterne hernede kører tit over i lyskrydset når der er gult og selvom de har fået grøn og man ikke er nået helt over fodgængerfeltet, så begynder bilerne at køre, så det er med at holde på hat og briller og skynde sig over, hvis man ikke vil blive ramt. Men bilerne her køre som død og ulykke det meste af tiden. De kører ret stærkt, de stopper hårdt op, fletter ind når det passer dem og så standser de op og parkere hvor de har lyst og hvor der passer dem bedst. Det virker ikke som om der er nogle regler for hvor man må standse og parkere henne. De kan finde på at parkere lige på hjørnet af et kryds eller på siden af en anden bil på vejen. Hjemme i Danmark må man fx kun dytte hvis det er en ”nødsituation”, men hernede virker det som om de dytter for sjov og at man er nødt til at dytte igen hvis der er en der dytter. Mange gange holder de hornet i bund i flere sekunder. Det er meget larmende og uden nogen mening for mig.

 

Man ser ikke mange cyklister hernede, men jeg har heller ikke set en cykelsti endnu. Men derimod har jeg set rigtig mange knallerter køre ind imellem bilerne både på de almindelige veje og på motorvejene. Det hører ikke med til sjældenhederne at der sidder to på én knallert her i Madrid.

 

Hvis man vil hurtigt frem her i Madrid, kan man tage metroen. Der er ikke særlig langt mellem hver metrostation. Metroen har åbent fra klokken 06:00 om morgenen og lukker klokken 01:30 om natten Der er mange der benytter sig af dette transportmiddel, så det er næsten altid overfyldt med mennesker. Men det er en billig måde at komme frem på. Når man har betalt for sin billet kan man bevæge sig inden for Madrid i lige så lang tid man vil, så længe man ikke går op af undergrunden. En billet koster 1 euro og man kan få et ti-turs kort til 6,70 euro. Det er en del billigere end det offentlige hjemme i Danmark. Det sker tit at der kommer en person ind i metroen med en guitar og en forstærker og begynder at spille og synge. Han/hun spiller så et par numre og går så rundt med en lille bøtte man kan komme penge i og så stiger personen af og stiger ind i et ny metro. Det er oftest mænd der kommer og spiller og synger i metroen.

 

De spanske spisetider.

Spanierne går rigtig meget ud og spiser og drikker. De går næsten ud hver aften og spiser lidt tapas på en bar og så går de hjem og spiser aftensmad ved en 22:00 tiden. Spaniernes spisetider er meget anderledes end danskernes. Spanierne spiser morgenmad fra de står op indtil klokken 12:00 om formiddagen. Oftest står de op og spiser på en restaurant eller en bar på vej på arbejde. De spiser frokost fra klokken 12:00 og til klokken 17:00 om eftermiddagen. Mange spaniere spiser en lille snack eller lidt tapas ved en 19:00 tiden. Meget mærkeligt, da det som regel er der danskerne spiser deres aftensmad. Ved en 21:00-23:00 spiser spanierne så aftensmad. Det kan enten foregå på en restaurant eller derhjemme. Der er mange restauranter i Madrid og Spanien som først åbner ved en 21:00 tiden, da det er der de fleste kommer ud. Det har også noget at gøre med at spanierne først har fri fra arbejde ved en 20:00-20:30 tiden.

 

Madrids natteliv.

Næsten alle forretningerne i Madrid lukker først klokken 20:30, så man skal ikke være bange for ikke at nå at handle ind, for mange af supermarkederne lukker først klokken 21:30. I og med at spanierne først spiser aftensmad så sent, går de også først på bar og diskotek en del senere end danskerne. Men når de så går i byen er der til gengæld også gang i dem og diskotekerne er fyldte når vi når klokken 03:00. Mange gange er de så overfyldte at det ikke er til at holde ud. At gå i byen i Madrid er dyrere end hjemme i Roskilde. For indgangen og en drinks betaler man mellem 12 og 18 euro. Men man kan så sige at bartenderne ikke står og måler hvor meget spiritus de kommer i glassene. Det er cirka halv spiritus og halv sodavand. Så man får lidt mere for pengene. I Spanien har man en helt anden politik og love omkring det at tage euforiserende stoffer. Jeg har set rigtig mange som bare sidder og ryger hash på bare, uden at der bliver sagt noget til det. Jeg har sågar fået tilbudt noget hvidt pulver på et diskotek og da jeg så sagde nej, gik fyren bare videre til den næste. Han lagde ikke skjul på at han tog stoffer. Han sniffede det også lige foran mig, midt på dansegulvet, hvor alle kunne se det. Det har jeg aldrig oplevet hjemme i Danmark. På de fleste diskoteker er der ”tisse-koner” som sidder og holder øje med hvor mange der går ind på hvert toilet og at toiletterne er rene. Hvis man vælger at tage hjem med en taxa, skal det helst være inden 05:30, for ellers er det næsten umuligt at få fat i en. Men hvis man er enten lidt modig eller meget beruset kan man tage metroen hjem, når den åbner klokken 06:00. Vi har dog fået af vide at det ikke er sikkert at tage den hjem efter klokken 01:00 om natten og indtil klokken 07:00 om morgenen.

 

Spanske retter.

Spanierne spiser en del skinke, som er skåret fra nogle kæmpe store grisekøller, som hænger på bare og i supermarkederne. De skærer denne skinke ud i meget tynde skiver og spiser den på brød eller bart, når de spiser tapas. Denne grisekølle afgiver en ikke så behagelig duft og den ser heller ikke særlig appetitvækkende ud. Men man siger at enhver restaurant med respekt for dem selv har sådan en kølle hængende. Spaniernes nationalret er paella, som er en risret med skaldyr. Man kan også få den med kylling, oksekød og som vegetar paella. Men den oprindelige er vist med skaldyr. Denne ret kan være dyr og det siges at man kun kan få de på restauranterne om søndagen, da det tager så lang tid at lave. Men det er ikke helt rigtigt, men det lyder meget godt. Jeg ser rigtig mange forældre give deres børn chips som snack. Når vi spiser snack klokken 15:30 på skolen har rigtig mange af børnene en pose chips med, chokolade bare, kiks og juice. Det er meget få af dem som har noget groft brød eller frugt med.

 

Skolealderen i Spanien.

Børnene i Spanien starter i en kommunal skole når de 3-4 år. Forhen gik mødrene hjemme indtil børnene havde alderen til at komme i skole, men flere og flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet, så der er også kommet flere kommunale pasningsordninger til børn under 3 år.

 

De ældre i Madrid/Spanien.

De ældre her i Madrid laver en del sammen. I nærheden af hvor vi bor er der petanque baner hvor de ældre mænd mødes og spiller. Det er kun mændene der mødes både her og på et lille torv også i nærheden af hvor vi bor. På torvet sidder de og spiller kort. Det ser meget hyggeligt ud at være en ældre mand her i Madrid. Mange af de ældre bor hos deres børn og hjælper dem med at passe på deres børn. I Spanien bliver de ældre ikke sendt på plejehjem, de flytter ind hos familien. Mange gange fungerer de ældre som babysittere imens forældrene er på arbejde. Nogle af de ældre i Spanien tror de ejer det hele, eftersom de har tjent deres land i mange år. Fx har jeg oplevet at de bare springer over i køen og tror de kan gå ud af køen for at sætte sig ned og så komme tilbage når de mener, det er deres tur.

 

Handikappede i Madrid/Spanien.

I Spanien sender man ikke de fysisk eller psykisk handikappede på forskellig hjem eller botilbud. De bliver boende hos familien og så går de i skole eller på job, ligesom ”almindelige” mennesker. Jeg ser fx hver morgen to mænd med Down Syndrom stå på en lille plads og venter på deres bus, som skal køre dem på arbejde eller i skole. De venter sammen med deres forældre, ser det ud som om.

 

Sproget i Madrid.

Det er få af spanierne der kan snakke engelsk, selvom der kommer en del turister her i sommerperioden. Hvis man spørger om de kan snakke engelsk, siger de fleste at de kan lidt, men når det så kommer til stykket kan de intet. Det er som om de forventer, at når man besøger deres land, så skal man også kunne snakke deres sprog og ellers er det bare ærgerligt for gæsterne.

 

Fordomme og uvidenhed.

Vi har tit oplevet at blive overbegloet fuldstændig vildt, selvom vi ikke er så forskellige fra spanierne. Vi er næsten ens, bortset fra at Mette har helt lyst hår og blå øjne og så snakker vi et helt andet sprog. Der er rigtig mange spaniere der også har blå øjne, så det er ikke som sådan noget nyt for dem. Det er måske bare en anden slags blå og så når man så samtidig har lyst hår, ser de måske mere blå ud, for jeg bliver ikke begloet og kommenteret lige så meget som Mette. Hun har nogle enkelte gange hørt at folk har kaldt hende skældsord pga. hendes udseende.

 

Den spanske sport.

Spanierne har specielt tre ting de er kendt for i form af sport. Det er fodbold, tyrefægtning og flamenco dans. I Madrid er deres fodboldhold meget kendt og fik lov af kong Carlos d. 3. at kalde sig Real Madrid, kongelig Madrid. Madrilianerne går meget op i fodbold. På næsten alle barer og restauranter er der tændte fjernsyn, hvor man lige kan følge med i en fodboldkamp. Vi har oplevede at være inde i centrum af madrid, da Barcelona og Madrid spillede mod hinanden. Det var helt sindssygt så mange mennesker der var i gaden. En anden ting spanierne gerne ser, er tyrefægtning. Her i Madrid ligger verdens største tyrefægter arena, som i øvrigt ligger en stenkast fra vores lejlighed. Tyrefægtningen har været Spaniens nationalsport, men det er mere og mere gået hen og blevet fodbolden, som spanierne holder mere af. Spanierne ser ikke tyrefægtning som dyrplageri, da de siger at de dræber tyren inden der er gået 20 min. og derfor ikke mærker smerten pga. adrenalinen. Man kan læse om tyrefægtning på min blog. Hvis man ikke er til den brutale sport som tyrefægtning, er Spanien også kendt for deres flamenco dans. Flamencodanserne har en bestemt slags kjole på og spiller med castañetter i hænderne. Man kan båd opleve flamenco dansen på nogle diskoteker, hvor der står nogle og optræder, på restauranter og så kan man selvfølgelig betale sig fra det, ved at gå ind og se en forestilling. Spanierne har vist nok danset flamenco siden 1808 ca.

 

De fattige i Madrid.

I Spanien er der, ligesom hjemme i Danmark, nogle som har svært ved at leve af et ”almindeligt” arbejde. Man ser ret mange fattige mennesker, der sidder og tigger i gaderne. Mange af dem ser rigtige syge, mens andre mere spiller på deres forskellige former for handikap såsom et amputeret ben eller at man er blind. Jeg har også set nogle enkelte bygge ”huse” med papkasser om aftenen, så de kan ligge i læ om natten. Vi har også set prostitueret inde i centrum af Madrid. Det kan godt være det bare er fordi jeg ikke begiver mig særlig tit ind til København, når jeg er hjemme i Danmark, men for mig ser det mere åbenlyst ud hernede end hjemme i Danmark. Der er bestemt en gade inde i centrum af Madrid hvor der står prostitueret ved hvert lille træ på fortovet. Det er lige så tydeligt hvad de står der for og en del af dem ser ikke særlig gamle ud. Jeg har et par gange set nogle politimænd gå fordi damerne uden egentlig at sige noget til dem, men det gør de vel heller ikke hjemme i Danmark. Jeg synes det er meget svært ikke, at sammenligne når jeg befinder mig i et EU land.

G) Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? – Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? – På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? – hvorledes reagerer du i fremmede forhold – Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig – andet

G2) Min danske baggrund præger mit pædagogiske arbejde på skolen på en måde så det er udfordrende for mig at prøve at arbejde bare en smule pædagogisk på skolen. Det er det fordi vi har en helt anden måde at undervise på i de danske skoler, både på en god og en dårlig måde. Det har været svært at lave et pædagogisk stykke arbejde da meget få af lærerne kender til min uddannelse og dermed ikke kender til vores måde at arbejde med brugerne på. i dette tilfælde børnene. En anden grund til det også har været svært at lave et pædagogisk forløb da lærerne har et meget stramt pensum de skal nå, så der har som sådan ikke været tid eller mulighed for at jeg kunne lave det ønsket forløb med børnene. Sproget har som sådan ikke været en barriere men der har været nogle få gange hvor jeg har stået i en situation hvor jeg har manglet nogle engelske verber, fx til min midtvejsevaluering eller når jeg har undervist børnene i forskellige bogstaver. Men både min lærer og børnene er rigtig søde til at rette og hjælpe mig hvis jeg ikke lige ved hvordan et ord staves.

 

Jeg synes det er svært at arbejde på en skole som arbejder med børnene på en så forskellig måde i forhold til Danmark og i forhold til hvad jeg synes er okay. Fx den måde lærerne bruger straf og belønning. Jeg har beskrevet det i afsnittet ”institutions pædagogik”. Det kunne også være den måde lærerne snakker om børnene mens det og resten af klassen er der og kan høre samtalen. Jeg synes det er svært både som studerende og som ny at finde ud af hvordan jeg skal handle i sådanne situationer og når jeg selv står med et barn, for ikke at træde nogen over tæerne, men stadig have min samvittighed og moral i orden.. For jeg vil nødig gøre ligesom de andre lærer, men jeg vil samtidig heller ikke stille mig selv i en situation så lærerne tvivler på mig og mine evner.

 

Jeg har fundet ud af at min intuition om ikke at ville bo i udlandet har holdt stik. Der er alt for mange mennesker, for mange biler og alt for meget larm rundt omkring mig. Så har jeg lært at jeg skal være mere undersøgende og lave noget mere research inden jeg kaster mig ud i forskellige ting, for ikke at havne i lignende situationer som nu, hvor jeg er på en institution som ikke kender eller interessere sig for mig og min uddannelse og hvor jeg ikke har de store muligheder for at arbejde pædagogisk med børnene. Jeg har lært at være mere tålmodig og at jeg helt klart bedre kan lide/foretrækker at være ”på” end at være passiv både i undervisningssituationer. Jeg har lært at jeg faktisk kan mere end jeg umiddel tror, specielt i forhold til mit engelske.

 

Mit ophold i Madrid har påvirket mig i en god retning. Jeg er blevet mere selvstændig og tror lidt mere på mig selv når jeg kommer ud i nye og fremmede omgivelser. Det at jeg har boet sammen med Mette det halve år har helt bestemt fremmet min evne til at gå på kompromis og ikke være så stædig. Jeg har været vant til, inden jeg rejste, at jeg kunne skulle tage hensyn til mig selv, så det var lidt en udfordring lige pludselig at skulle bo og sove sammen med en anden. Men vi har klaret det indtil videre.

 

Mit menneskesyn eller barnesyn har ikke ændret sig det store. Men mit syn på lærer og læring har ændret sig rigtig meget. Mht. lærer så har jeg mistet noget af min generelle respekt for lærer. I hvert fald til de fleste af de lærer på denne skole. Jeg vil nødig generalisere, da mange lærer underviser på hver deres måde, men jeg er kun enig i den måde ca. halvdelen af de lærer jeg har noget at gøre med på skolen. Ikke at det kun er min mening og holdning der er den rigtige, men der har bare været så mange situationer som har overskredet mine personlige, moralske og menneskelige grænser. Det kunne fx være at læreren står og siger at et barn et dum, dårlig, doven mm. til en anden lærer eller til eleven selv foran eleven og resten af klassen.

 

Det er lidt forskelligt hvordan jeg handler og agere i nye og fremmede forhold. Men når jeg starter et nyt sted eller er blandt nye/fremmede mennesker til at starte med synes jeg selv jeg kan være lidt usikker på mig selv og hvad jeg står for. Men efterhånden som jeg kommer ind på mine nye omgivelser slapper jeg mere af og er dermed også mere mig selv og er bedre til at sætte grænser. Når jeg er blandt nye kollegaer eller kollegaer jeg ikke ved hvor jeg har henne er jeg mest aktivt lyttende eller lyttende fra et andet sted i rummet for at fornemme de nye mennesker uden at være en del af dem. Men efterhånden deltager jeg mere og mere i samtalerne go nogle gange er det også mig der starter en samtale eller dialog. I starten af denne praktik var jeg meget positiv og taknemmelig for denne mulighed for at komme til et andet land og studere i et halvt år. Men efterhånden som det gik op for mig hvor lidt jeg kunne få ud af det i forhold til min uddannelse, kan jeg se tingene fra en lidt mere negativ vinkel. Jeg er stadig taknemmelig og synes også jeg har fået noget personligt ud af dette ophold, men jeg er bare lidt mere realistisk i forhold til hvad jeg har fået ud af opholdet i forhold til det pædagogiske og min uddannelse.

H) Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.