Louise i Madrid – Pædagoguddannelsen Roskilde

i soendags var vi paa markedet med Mettes foraeldre. vi havde aftalt at moedes med dem ved metroopgangen, men dehavde aabenbart misforstaaet det, saa det tog lidt tid inden vi fandt hianden. jeg fik koebt alt det jeg gerne ville have med hjem til danmark, da vi ikke regner med at skulle derhen igen. paa vej ned til at moedes med mettes foraeldre saa vi fire personer blive kropsvisiteret og anholdt af det civile politi, det er ikke lige noget af det vi er vant til at se hernede. da vi havde faaet koebt alt hvad vi skulle og faktisk ikke rigtig kunne baere mere, gik vi ind af en sidegade hvor der ogsaa var lidt boder og lige pludselig befandt vi os paa en plads som ogsaa var med i markedet. der havde vi aldrig vaeret foer. det lignte lidt at det var der spanierne kom og handlede hvor det vi kendte mere var turist praeget. vi fandt vej frem og det meste af det man kunn e koebe paa det “nye” markede var brugte ting og meget skrammel. da det var ved at vaere frokost tid snakkede vi om at finde noget at spise men saa begyndte det at regne go vi skyndte os i toervejr paa en bar. det var en tapas bar og Mette ville gerne have at hendes foraeldre skulle smage det, da spanien er kendt for denne type madanretning. vi fik bestilt 4 forskellige retter. den ene var et stykke broed med noget skinke iberico som er skaaret af okse laar. det er det vi har set flere steder haenge i forretningerne. Mette ville ikke msgae, men jeg synes jeg skulle, selviom jeg har gjort det flere gange. men der findes saa mange forskellige slags skinker, saa jeg kunne jo ikke vide om det lige var de4n jeg havde smagt. vi bestilte ogsaa n oge ruller med ost og skinke, et broed med noget reje noget og katoffelbaade med en bestemt slags sovs paa. jeg kunne lide det hele paanaer det med skinken. Mettes foraeldre var heller ikke vilde med det, men saa er det smagt. efter frokosten tog Mette og jeg hjem for at slappe af, saa vi var klare til at tage i skole mandag.

jeg har faaet shoppet saa meget, saa jeg nu er noedt til at sende en flytte kass emed ting hjem til danmark. saa haaber vi bare at det ikke er alt for dyrt og at den kommer sikkert frem…

I torsdags den 22. maj havde jeg fri for at tage med Mette og hendes forældre forskellige steder hen i Madrid. Det var rigtig rart med en fridag og det gjorde det lidt nemmere at komme igennem fredagen. J Vi havde aftalt at vi skulle mødes klokken ti ude foran den togstation som blev bombet her for nogle år siden. Men vi blev desværre lidt forsinket, da vi igen lige skule snakke og lave alt muligt andet. Men det var heldigvis ikke meget lang tid vi blev forsinket. Vi gik ned og så inde på togstationen. Mette g jeg havde været der før, så det var ikke noget specielt. Derefter gik vi over i en botanisk have som vi ikke havde set, da blomsterne ikke var sprunget ud dengang vi var der sidst. Men desværre var det ikke lige så flot som vi havde regnet med. Mange af blomsterne var færdige med at blomstre og der var i det hele taget mest grønne planter og ukrudt. Dog fandt vi nogle enkelte blomster som vi syntes var flotte.

Inde i den botaniske have fik jeg forelsket mig i et fuglebur, så nu er jeg nødt til at sende en kæmpestor kasse hjem med alverdens ting, for jeg har ikke rigtig plads til fugleburet i min kuffert når vi skal herfra. Men så slipper min far forhåbentlig også for at tage så mange af mine ting med hjem når han kommer på besøg om 12 dage, nu hvor jeg sender meget af det.

Fra den botaniske have var det meningen vi skulle have været inde på Prado museet, men da vi kom derhen, var der simpelthen sådan en lang kø, så vi opgav. Det var heller ikke fordi lysten lige var der, efter vi blev så skuffet da vi var inde på Reina Sofie museet. Og vi hvor vi var så heldige med vejret, lavede vi lige alle planerne om og tog i stedet over i Retro parken. Der gik vi lidt rundt og fandt os en lille cafe hvor vi købte frokost.

Fra Retiro vi til en park der hedder Pargue del Oereste, som er kendt for sine mange roser. Jeg var ikke så optimistisk efter at være blevet så skuffet i den botaniske have. Men jeg blev meget overrasket da vi endelig fandt det. Der var roser i forskellige farver over det hele.

Der var endda også nogle danske roser fra en dansk avler der hedder Poulsen. Vi fandt et grønt område inde i parken hvor vi sad og slappede af og nød synet og varmen. Man må sige vi var heldige for de havde lovet regn. Efter vi havde snuset til ”næsten” alle roserne begav vi os op mod en stor vej for at finde noget at drikke. Mettes forældre var blevet kaffetørstige og vi kunne bare godt bruge noget vand. Men det var ikke lige så nemt som man kunne tro, nu hvor vi var i Madrid. Vi kunne godt finde kaffe, men enten var det for dyrt eller også var det espresso og det var ikke lige det de havde lyst til. så vi begav os i stedet ned mod Gran via hvor vi skulle spise aftensmad. Vi fandt et sted på halvvejen hvor vi fik en lille is. På noget græs bag ved os, lå der et kærestepar som nussede lige lidt for meget i forhold til at det var et offentligt sted.. J Da vi havde spist vores is og grint lidt af kæresteparret gik vi videre mod det sted vi skulle spise aftensmad. Heldigvis fandt vi et sted hvor man kunne få kaffe til en rimelig pris og hvor vi kunne sidde lidt, da klokken ikke var så mange. Mette og jeg bestilte en flaske vand som på menukortet hed en 1,2 liter vand, så vi blev enige om, at den skulle vi dele alle tre. Mettes far skulle have en kaffe uden noget og Mettes nor med mælk. Da tjeneren så kom med det viste det sig at vanden kun var en halv liter, vores glas var beskidte og Mettes fars kaffe var en espresso som var så stærk så den næsten var udrikkelig. Jeg gik så pænt ind og viste dem glassene og ham den ene af tjenerne begyndte at stå og sige alt muligt jeg overhoved ikke forstod. Han spulede så glassene igen, men de var stadig ikke helt rene. Men sådan blev det.

Vi gik ret hurtigt efter vi havde drukket ud og fandt den restaurant vi havde spist på, på Mettes fødselsdag. Vi fandt os et bord udendørs og da tjeneren så kom med en ny dug, ville jeg så hjælpe ham ved at tage den anden af. Han så det så først da jeg havde taget den helt af og så sagde han at den skulle have været blevet på. jeg forstod ikke helt hvorfor, men han grinede heldigvis bare over det. Mettes mor og jeg delte en paella, men igen smagte det ikke helt som da vi havde været der. Det er jo bare typisk. Så hun kunne ikke lide så meget af det. Mettes fars bøf, som jeg havde syntes var rigtig god til Mettes fødselsdag var heller ikke særlig god. Så det var ret uheldigt, nu hvor vi havde troet vi bare skulle have helt vildt god mad. J

Så er det i aften at Danmark skal være med til at dyste om at vinde Eurovision contest 2008. jeg håber meget på at vi kan finde den kanal på tv´et hvor den bliver sendt fra hernede, så jeg kan følge rigtig med. J

jeg har fundet ud af at moren til de to boern jeg underviser i dansk kommer fra en by paa sjaelland som hedder Hvalsoe. dette er ret pudsigt da jeg selv har boet i en by ca. fem kilometer derfra. Moren har derudover ogsaa spillet rigtig meget sport i den samme hal som jeg har gaaet til sport i. ja saa er verden sgu da lille.

Imorge er det torsdag og jeg har taget fri, da Mettes foraeldre er her. de ankom idag og skal vaere her indtil paa onsdag. imorgen skal vi rundt at se nogle forskellige ting, men kan faktisk ikke rigtig huske hvad det er Mette har planlagt, mne det skal nok blive hyggeligt. vi skal ogsaa ud og spise og det er ikke noget vi goer saa tit, da det ikke er specielt billigt og da vi ikke kan overskue det i hverdagene..

Så er vi vendt tilbage efter fire dage i byen Murcia som ligger sydøst for Madrid. Vi tog bussen derned og det tog lidt over fem timer. Vi var ikke så heldige med de andre passagerer i bussen. Lige foran os sad der en kvinde som havde lænet sit sæde tilbage sådan så jeg dårligt kunne være der med benene og hver gang Mette kom til at ramme sædet ved siden af hende, kiggede hun på hende. Skråt bagved os sad der en mand som blev ved med at snøfte op. Meget irriterende i længden. Lidt længere tilbage sad der en kvinde med sin baby. Det var først efter et stykke tid man begyndte at kunne høre hun havde en baby med, men så hørte vi til gengæld også rigeligt til den. Vi gjorde stop efter ca. 2 ½ time, på en holdeplads hvor der var toiletter og en restaurant. Næsten samtidig med os kom der tre andre busser fyldt med soldater kammerater. De gloede så meget så man skulle tro at de aldrig havde set en kvinde før. Efter små tre kvarter kørte vi videre til vores første afsætningssted. Men uheldigvis var der ikke nogle af de ikke så heldige medpassagerer der skulle af. Derfra kørte vi direkte til Murcia hvor vi landede klokken ca. 14:00. Da vi havde fået vores kuffert begav vi os ud på ukendte veje for at finde vores hotel, men efter noget tid måtte vi spørge om vej. Det hjalp en del på det. Da vi kom frem til hotellet blev jeg positivt overrasket. Jeg havde lidt troet at det var et rigtig grimt, da vi ikke havde betalt då forfærdelig mange penge for det, i forhold til hvad vi har set priserne var i Barcelona og på Mallorca hvor vores videre færden jo går til den 28. juni. Nå men efter at have snakket lidt frem og tilbage med receptionisten som sagde vi ikke havde betalt og vi jo mente vi havde kom vi frem til at vi ikke havde betalt, men at vi skulle gøre det når vi tjekkede ud. Vores værelse var ikke specielt stort, men det passede fint til os. Efter at have pakket ud og slappet lidt af, gjorde vi os lidt fine til at gå ud og spise og muligvis tage på bar og derfra videre ud i Murcias natteliv. Men der kunne vi tro om, for det var svært nok at finde en restaurant, så vi opgav ret hurtigt at finde en bar. Vi endte på en tapas bar/restaurant hvor vi bestilte noget ris med skaldyr. Der gik så rigtig lang tid før vi fik noget serveret og det viste sig så at være noget der mindede rigtig meget om paella. Det vi fik serveret var bare indsmurt i olie og det var også en helt forkert farve i forhold til de andre gange vi har fået det hernede. Men selve smagen var sådan okay hvis man tænkte ud over den fedtede smag af olie i ganen. J Da vi havde spist op, begav vi os hjem mod hotellet for vi var rigtig trætte efter at have været lidt tidligt oppe og så sidde i en bus så længe.

Fredag formiddag gik vi ned til busstationen for at købe nogle billetter, så vi kunne komme på stranden. Vi var dernede lige lidt i ti men da det blev vores tur var der ikke flere billetter tilbage til den afgang klokken ti. Vi måtte vente med at komme af sted til klokken 12:00. vi gik lidt omkring i byen og fandt en park, hvor vi kunne sidde og nyde solen på en bænk. Men da der var ca. en time til vores bus gik, fik jeg mega ondt i maven. Det var meget ubehageligt, så vi gik tilbage til busstationen, for at være klar til klokken 12:00. Vi kom med bussen og fik set lidt af hvert imens. Det meste af det vi så var en masse marker men forskellige træer.

Da bussen stoppede første gang efter ca. en time, gik Mette ned og spurgte om vi skulle af, hvis vi skulle på stranden, men han gjorde tegn til at vi skulle køre med videre. Efter at vi havde spurgt et par gange om vi skulle af og bussen var næsten tom, blev vi vist ud og så sagde chaufføren at han ville komme og hente os klokken 19:00. det ville sige at vi skulle være ved stranden i lidt over 5 timer. Ud over os var der også en mand der skulle af, så han viste os det meste af vejen hen til stranden. Det var ret akavet at gå der med manden, for vi viste ikke hvad vi skulle sige til os og det virkede ikke som om han kunne snakke engelsk. Vi kunne jo have sagt noget til ham på spansk men chancen for at vi ville forstå hvad han svarede var ret lille. Da vi fandt frem til stranden, blev jeg lidt skuffet. Jeg havde troet vi rigtig skulle ned til en bounty strand, men det var det ikke. Sandet på stranden var ret mørkt og der var lidt små sten hist og her. Vandet var også lidt grumset og det var bare overhoved ikke hvad jeg havde forestillet mig. Men jeg så positivt på det, for det var første gang vi så en strand i over tre måneder, så det var jo skønt. Samtidig med det, var vi også rigtig heldige med vejret. Det var rigtig varmt og der var ikke så mange på stranden, så vi smed tøjet og lagde vores hvide hud frem i solen.

Efter noget tid kom der en mand gående med sin hund. Hunden blev på stranden mens manden smed bukserne og gik i vandet. Vi blev enige om at det var dagens bad. J Hunden var rigtig sød, men den ville ikke ud i det kolde vand. Lidt senere var hunden igen nede på stranden, bare med en anden mand som også skulle i bad. Men denne gang kom den hen til mig, imens jeg lå med lukkede øjne. Jeg klappede den lidt og så begyndte den ellers at ryste sig, lige i hoved på mig. Mums, det var rart. J da klokken nærmede sig at der ikke var lang tid til at vi skulle hentes af bussen tog vi tøj på og begav os op med de forskellige restauranten, så vi kunne få noget aftensmad inden vi tog hjem. På vejen fra stranden og hen til de forskellige restauranten var der flere biler der kørte forbi os, hvor at der var nogle fyre som begyndte at råbe alt muligt ud af vinduerne. Vi blev lige forskrækket hver gang. Men efter to gange var det ikke sjovt mere, for vi gik der jo bare og vi havde atget tøj på, så det var ikke fordi vi gik og viste det hele frem. Så havde vi nemlig igen planlagt at tage i byen, når vi lige havde været i bad og sådan. Men vi skulle lede meget langt for at få noget at spise. Alt havde lukket og det der havde åbent serverede kun tapas og det var ikke lige det vi havde lyst til. ikke nok med at vi var sultne, vi var også lige ved at tisse i bukserne. Det endte med at vi måtte holde os til vi kom hjem til busstationen men at tisse og få noget mad. Men i vente tiden ved stranden købte vi lidt at drikke og nogle meget fedtede chips, for bare at få lidt ned i maven. Vi havde ikke fået noget at spise siden klokken 10 om formiddagen. Da vi så kom derned hvor vi skulle hentes op, var det lige før jeg blev nervøs for om vi overhoved ville komme med den bus, for den kom ikke til tiden. Men efter lidt tid kom den så og han kunne genkende os, så det var rart. Da vi kom tilbage til Murcia ville vi lige købe en sandwich, da vi jo var ved at dø af sult, men det eneste de havde, som vi kunne lide var tun, så det blev vi jo nødt til at tage. Men det var så også det eneste der var i sandwichen. Der var hverken tomat, dressing eller smør. Det var lige før vi kunne have blæst det ud igen da vi havde bidt det af. Da vi kom hjem, så vi hvor rød Mette var blevet. Jeg var blevet lidt rød men det var intet i forhold til Mette. Så vi besluttede at vi ikke skulle i byen da det gjorde ondt på hende hver gang hun gik. Jeg brokkede mig ikke over beslutningen, for jeg var mega træt efter en hel dag i solen.

Lørdag spiste vi morgen mad på hotellet. Vi fik en morgenmads buffet for kun 5 euro med drikkevare, så det var billigt. Efter at have spist og slappet lidt af, gik vi ud i solen for at se os lidt omkring. Men da Mette havde det dårligt efter al det solbadning og jeg var træt, så vi kun en katedral. Den var meget stor, men jeg synes ikke den var speciel flot, i forhold til nogle af de andre kirke og katedraler vi har set i Spanien.

Vi fandt et turistkontor hvor vi fik fat i et kort over byen. På kortet kunne vi se at der var en tyrefægter arena, men ifølge de skilte vi havde set på vejen, var det næsten umuligt at finde derhen, for skiltene viste i hver sin retning. Vi begav os hjem, men efter noget tid gik jeg ud på egen hånd for at finde den arena. Mette havde det dårligt, så hun sov imens. Men selvom jeg så fulgte kortet, kunne jeg ikke finde den arena. Det viste sig så da jeg kom hjem, hvor jeg havde efterladt kortet, at jeg havde drejet den forkerte vej. Men sådan er det jo så. Gennem hele byen loeber der noget vand. det var ret synd, for det kunne vaere utrolig flot men vandet var helt grumset.

Vi fik holdt lidt siesta og da vi så vågnede var vi sultne. Da klokken ikke var særlig mange måtte vi vente, da restauranterne i Spanien først åbner ved en otte tiden. Vi brugte tiden på at se hvad de havde på hotellets restaurant og vi havde faktisk besluttet os for at spise der hvis det ikke var alt for dyrt. Men da vi kom derned lidt over otte stod der på et skilt at de havde lukket i weekenden. Rigtig irriterende. Så jeg fandt kortet frem og vi fandt hen til en lille gård hvor der var tre- fire restauranten lige ved siden af hinanden. Vi valgte den ene hvor tjeneren meget heldigt kunne engelsk. Han prøvede virkeligt at varde os op, men vi var bare alt for trætte til overhoved at lave den mindste smule fis og ballade.

Saadan saa der ud, ud over byen ved en ti tiden. det var rigtig flot.

Da vi kom hjem, var der ikke rigtig nogle af so der kunne falde i søvn, men da det endelig skete var der en masse larm ude på vores gang. Der blev smækket hårdt med nogle døre og der blev banket på en dør. Det var så irriterende, men jeg faldt heldigvis i søvn igen.

Søndag formiddag tjekkede vi ud af hotellet og fik betalt for det hele. Vi begav os hen mod busstationen. Vi var bare så uheldige at vi igen skulle sidde bag ved en som havde lagt sædet ned. Og igen var det min tur. J det så ud som om han havde lagt sædet ned fordi han var for fed til at være der, men det nytter jo ikke noget hvis jeg så ikke kan være der, fordi mine ben var for lange i forhold til den plads der var tilbage. Jeg sagde flere gange at jeg ville sige til ham at han skulle tage sædet op, men jeg kunne ikke rigtig lide det. Han var bare så klam at se på. Ikke særlig lang tid efter vi var kørt begyndte det at regne. Så man må sige vi var heldige med vejret. Da vi gjorde stop lidt under halvvejs, regnede det så meget, så vi måtte løbe ind for ikke at blive alt for våde. Efter at have tisset af og sådan kunne vi igen komme ind i bussen. Jeg troede jeg var smart og skyndte mig ind inden ham foran, så jeg kunne rykke hans sæde op. Det lykkedes også, men han havde ikke siddet der i 5 min. før han rykket sit sæde ned, selvom jeg havde sat mine knæ op, så man skulle tro det gav for meget modstand. Men det var Hr. Fedesen ligeglad med. Så Mette og jeg byttede plads, da hun jo har kortere ben end jeg. Men hun kunne ikke lige overskue at han var så tæt på, så hun prikkede ham på skulderen og sagde så på engelsk om han ikke ville rykke sit sæde op. Så gloede han bare åndsvagt på hende, men så rykkede han det så op. Han var bare så ulækker at se på. Vi kom frem der hvor vi skulle af lidt før tid, men vi var begge trætte af at sidde i den bus og så af Hr. Fedesen. Jeg sagde så for sjov til Mette at det lige skulle passe at vi mødte/så ham nede i metroen og ganske rigtig kom han først kørende på den modsatte rulletrappe og bagefter sad han på den modsatte perron. Vi kom endelig hjem til vores lejlighed efter at have slæbt kufferten op og ned af rigtig mange trapper. Jeg havde ikke troet jeg ville sige det men.. ”Home sweet home.. ” J

saa er billetterne fra Madrid bestilt. vi flyver fra Madrid til Barcelona d. 28 juni og skal vaere der til d. 15 juli. derfra tager vi saa videre til Mallorca hvor vi skal vaere til d. 12 august. saa jeg kommer foerst hjem til Danmark der. det var en lidt dyr omgang at koebe alle de billetter. men det var noget vi havde bestemt os for. igaar moedtes Mette og jeg saa for at bestille hostelks til hele turen. det var nemmere sagt end gjort. det er simpelthen saa hammer dyrt at bo paa hostel i europa. saa nu har jeg lagt en seddel i mit personalerum og haaber paa at der kommer noget respons, for det kunne jo vaee fedt hvis der lige var nogle som kendte nogle.. derudover har jeg kontaktet en damer som er medejer af et hotel paa Mallorca, som mine bedsteforaeldre kender i haab om at hun kender nogle billige steder eller at hun kan give os en god pris. saa nu krydser vi fingre for at vi kan finde noget billigt., vi har fundet to forskellige hostels i Barcelona hvor vi skal betale 20,5 euro pr. nat pr. person og det er det billigste, saa det er faktisk kun noget at bo i paa Mallorca vi mangler, for jeg tvivler paa vbi kan finde noget billigere i Barcelona.

Men foerst gaar turen til Murcia paa torsdag, vi har dog lige tjekket hotel reservationen og der stod kun Mettes navn paa. saa nu krydser vi fingre for at de har registreret os begge og at vi ikke lige pludelig skal betale igen, for det var ikke helt billigt. Murcia ligger syd for Madrid og det tager ca. en time derfra med bus ud til starndne, saa vejret har bare at vaere godt.

Her i weekenden har det jo vaeret pinse hjemme i Danmark, men det fejre man ikke her i Spanien, saa det har vi ikke maerket noget til. Paa torsdag fejre man til gengaeld San Isidro her i Spanien. men der er vi taget til Murcia.. hehe

saa er billetterne koebt og hotellet bestilt. Mette og jeg tager 4 dage til en by syd for Madrid, der hedder Murcia. det er en af mine kollegaer der har anbefalet stedet. jeg har saa snakket med en foraeldre som har sommerhus i omraadet og hun har fortalt og tehnet om hvor det er godt at tage paa starnden og saadane, saa det glaeder jeg mig meget til. igaar da vi saa ville bestille det hele over internettet, sad Mette og jeg i computerrummet i min afdeling, da der lige pludselig var panik blandt laererne. det viste sig at der var en vikar som var besvimet paa den oeverste etager og derfor skulle hun have laegehjaelp i form af en ambulance. jeg ved ikke hvad der praecis er sket, men det virkede meget voldsomt og dramatisk. det var i hvert fald hvad laererne gjorde det til. for lige pludselig begyndte en af coordinatorerne at sige at alle boernene skulle komme ind og derfor skulle der ringes med klokken foer. saa alle elever kom ind til time 10 min. foer tid og vi fik lidt strenge ordre om at de ikke maatte komme ud af klasselokalet, heller ikke hvis de skulle paa toilettet. grunden til at de ikke maatte gaa ud fra toillettet var saa de ikke saa hende der var besvimet paa en baare. for mig virkede det bare som om at skolen ikke har nogle instrukser for hvad de skal goere hvis der sker saadan noget. det virkede fuldstaendig absurd at alle eleverne skulle ind foer tid, saa ambulancen kunne komme til og at de ikke maate komme paa toillettet. kvinden der var besvimet havde ikke lsaaet sig som saadan og hun bloedte ikke nogen steder. da ambulancen saa langt om laenge kom, tog dem helt vildt lang tid at faa kvinden ned, saa boernene skulle vente laenge foer de kunne komme paa toillettet. men heldigvis holdte jeg oeje med hvornaar de havde baaret hende ud i ambulancen saa boernene kunne traede af paa naturens vegne. men detv ar lige saa meget for at faa stillet min nysgerrighed. jeg snakkede efterfoelgende med den anden assistent i mine klasser og spurgte hvorfor det kunne vaere at boernene skulle ind mm. og hun vidste det ikke men hun var enig med mig i at det var noget maerkeligt noget. jeg har idag faaet afvide at kvinden er kommet hjem fra sygehuset, men at de ikke ved hvornaar hun kommer i skole igen. saa fik jeg ogsaa oplevet en flok laerere i panik…

Det var meningen vi skulle have været i Salamanca i denne forlængede weekend, men da vi fik os taget sammen til at reservere hotel var alt optaget, så vi droppede det. Men nu ved vi at vi skal være i god tid når vi den 15. maj rejser ud til kysten, til sol og strand. Så i stedet for at tage væk denne weekend besluttede vi os for at få oplevet noget af den spanske kultur. I lørdags gik vi så ned og købte billetter til at se tyrefægtning. Vi ville bare have de billigste, da vi mente man kunne se lige meget hvad, så vi endte med at betale 4, 40 euro pr. person, hvilket ikke var særlig dyrt synes jeg.. Jeg havde ellers helt fra starten sagt at jeg ikke kunne tænke mig at se det, da jeg synes det er synd for dyret. Men i min naive verden gik tyrefægtning heller ikke ud på det det egentlig gør. Jeg troede bare at tyrefægteren stod og drillede tyren og det var det. Men heldigvis havde Mette fortalt mig hvad der foregik, så jeg var forberedt, for ellers er jeg ikke sikker på jeg havde kunnet klare det. Vi startede med at komme ned på pladsen foran arenaen som er den største i verden. Den ligger 10 min. gang fra vores lejlighed, men alligevel har vi ikke kunne høre tilråbende derfra de andre gange der har været tyrefægtning. Der var stillet en del boder op men de var næsten ikke til at få øje på pga. alle de mange mennesker. Vi fandt en bod og fik købt lidt postkort. Da vi endelig kom ind og troede at vi havde fundet den indgang vi skulle ind af, blev vi bedt om at gå endnu to etager op. Da vi endelig kom ind det rigtige sted, blev vi vist hen til vores pladser. Der var sindssygt langt ned. Der var kun tre rækker fra os og så op til de øverste. Til at starte med var det meget ubehageligt, men jeg vænnede mig ret hurtigt til at se ned. Vi skulle sidde på noget der mindede om trapper. Vi havde en der sad der hvor vi skulle have vores fødder og der var en der skulle have deres fødder der hvor vi sad, så der var ikke fordi man sad super behageligt, men det var ikke så slemt som jeg havde frygtet. Vi sad midt i mellem alle spanierne, som råbte, spiste og røg cigarer. Det skulle jeg lige vænne mig til. Men jeg gad godt vide hvad det var de råbte. Jeg kunne bare slet ikke forstå at de kunne sidde og spise, imens de så et dyr blive slået ihjel på den måde. Foran os sad der en lidt ældre herre, som bare var så ulækker og han svedte bare så voldsomt. Han sad så han havde sin sved våde ryg op mod Mettes ben. Vi skulle se seks tyre og seks tyrefægtere. Først kom der en mand ind med et skilt hvorpå der stod hvor meget tyren vejede. De vejede alle seks mellem 537-598 kilo. Det startede med at der kom en tyr ind i arenaen som løb lidt rundt. Den havde fået sådan nogle små vimpler i forskellige farver stukket i ryggen. Den ene af tyrene var så sprængt fyldt af energi at den lige tog sig en lille hoppe tur ud over rækværket og ud mod publikum. Der var jeg ret glad for at jeg sad så højt oppe. Men heldigvis viste mændene hvad de skulle gøre, så de lod tyren løbe rundt og så åbnede de ind til arenaen og dermed lukkede de for at tyren kunne løbe videre rundt. Kort tid efter prøvede den igen at hoppe over, men uden held. Efter et kort øjeblik kom der så nogle mænd ind i tyrefægter tøj med nogle store stykker stof som var pink på den en side og gule på den anden. De fik tyren til at blive meget gal og efter et stykke tid kom der to heste ind med ryttere på. Hver hest havde puder hele vejen rundt om kroppen og rytteren havde et spyd. Rytteren skulle så spidde tyren i nakken og hvis han ikke ramte rigtigt begyndte publikum at råbe. Inde i arenaen var der ca. 25.000 mennesker, der var næsten fyldt op, der var kun nogle enkelte sæder frie hist og her. Når rytteren så ville ramme tyren stangede tyren, hesten i siden. Det så meget voldsomt ud og jeg sad bare og håbede på at der ikke ville ske hesten noget.

Men ved en af tyrene sagde Mette, hvad de mon ville gøre hvis hesten væltede og meget kort tid efter hun havde sagt det, væltede hesten med rytter på. Der kom nogle ind med de pink og gule stykker stof og fik tyren væk fra hesten, så de kunne få den op og stå. Det var den samme tyr som væltede hesten som også tog sig en lille spring tur. Men selvom hesten haltede efterfølgende, blev den alligevel brugt under resten af tyrefægtningen, som var ca. tre andre tyre. Efter at hestene så var færdige med at tirre tyren, kom der nogle mænd ind med sådan nogle spyd med modhager på. Spydene var pyntet med forskellige farver og mændene stak dem i nakken/ryggen på tyren og skyndte sig at løbe ud i siden for at komme i tryghed. Igen stod de mænd med de farvede stykker stof for at tage opmærksomheden fra manden der havde stukket de farvestrålende spyd i den. Kort tid efter det kom den rigtige tyrefægter ind med et rødt klæde med et sværd inden i. Jeg har fået af vide at dette røde klæde et helt vildt tungt. Med en af tyrene nåede det slet ikke så langt at der kom heste eller den rigtige tyrefægter ind, for imens mændene med de farverige klæder tirrede den, blev den ved med at falde på knæ. I nogle minutter skete der ingenting inde i arenaen, men så pludselig kom der otte hvide og brune køer ud og Mette og jeg kiggede bare på hinanden og fattede ikke en meter af hvad der foregik. Men det fandt vi hurtigt ud af. De var selvfølgelig kommet for at lokke tyren ud af arenaen, så de kunne sætte en reserve tyr ind i stedet. Inden køerne kom og lokkede tyren, begyndte publikum at råbe helt vildt. Vi kunne ikke helt finde ud af hvorfor de råbte. Vi kunne ikke finde ud af om det var fordi de synes det var dyrplageri eller om det var fordi det var for nemt for tyrefægteren hvis tyren var skadet. Men vi gik ud fra det var det sidste. For os er det dyrplageri bare det at lave tyrefægtning, men spaniernes begrundelse for at det ikke er dyrplageri er at de dræber tyren inden der er gået 20 min. så den når ikke at mærke smerte da adrenalinen kører rundt i den. Men det skal lige siges at det ikke så ud som om de gik så højt op i tiden, for en af tyrene var stadig ikke dræbt da der var gået 25 min.

Ved den sidste tyr skulle tyrefægteren lige spille smart og vise en masse tricks og sådan, men det skule han nok ikke have gjort. For lige pludselig lå tyrefægteren ned på jorden og man kunne se at han havde slået sig. Vi så ikke præcis hvad der skete for jeg skulle fortælle Mette noget. Men alle begyndte at råbe og tyrefægteren kom på benene igen, men det så meget ud som om han mandede sig op for ikke at blive ydmyget og så tyren ikke vandt. Kort efter han var kommet på benene fik han et nyt sværd som han stak i nakken på tyren. Der gik ikke lang tid før tyren faldt om og der kom en anden mand og stak noget spidst noget i panden på den. Da den var helt død kom der tre pyntede heste ind og trak tyren lidt rundt i arenaen og derefter ud.

Da vi havde været igennem alle seks fyre begyndte alle så småt at trække ud. Jeg havde frygtet det bare ville være helvede at alle 25.000 mennesker skulle ud på samme tid, men det foregik egentlig stille og rolig. Men jeg kan sige at nu har jeg prøvet det og det er ikke noget jeg har lyst til at se igen.. J

Lørdag var vi inde i sol, da vi gerne ville ind og se flamenco dans. Vi havde for et godt stykke tid side fået en flyer som reklamerede med flamenco dans. Vi undersøgte det på deres hjemmeside og det så ud til at være godt. Da vi så kom ind for at købe billetterne, var der lidt lang kø og tidspunkterne for forestillingerne og prisen var lavet om. Heldigvis var prisen sat ned, men vi havde planlagt at se en forestilling klokken 20:00. i stedet kom vi til at se en klokken 18:30. det var også okay, for så kunne vi bare gå ud og spise bagefter. Der hang en stor plakat inde i forhallen ved billetsalget hvor der stod at det var en ballet over flamenco dansen historie i Spanien fra 1808-2008. Vi fik købt vores billetter og gik så lidt rundt inde i byen for at få tiden til at gå. Det var sindssygt varmt, så vi fik os en lille is. Der var helt sort af mennesker overalt, men det har nok noget at gøre med at mange spaniere er ude fordi butikkerne lige har haft lukket i to dage og så var der også rigtig mange turister rundt omkring. Da forestillingen så skulle til at begynde blev der desværre sagt over højtalerne at man ikke måtte tage billeder. Jeg havde meget håbet på at det kunne lade sig gøre, men der gik en dame rundt hele tiden og kontrollerede at man ikke tog nogen og hvis man gjorde kom hun han og skældte en ud. Så jeg turde ikke rigtig. Så gik showet og der sad fire mænd og spillede på nogle instrumenter. Selve musikken var ret god, men da en af dem begyndte at synge tænkte jeg åhh nej. Det var utrolig højt og meget typisk spansk musik, hvilket jeg ikke er så meget til. Efter han havde sunget kom der en mand ind som begyndte at danse, noget af det så okay ud, men der var godt nok også der så rigtig fjollet ud. Han blev ved med at slå sig forskellige steder på kroppen. Til sidst kunne jeg ikke lade være med at grine, men uheldigvis kom det lidt højere ud end jeg havde regnet med, så dem foran mig vendte sig rundt og kiggede på os. J så blev der skiftet scene sådan hver 15 min. for at vise forskellige tidsepisoder af flamenco dansen. Meget af dansen var rigtig flot og danserne havde utrolig meget styr over deres krop og deres fødder. Men det var bare ærgerligt at de ikke var så præcise med at gøre tingene samtidig og de lavede ret mange fejl hist og her. Det ødelagde lidt helhedsindtrykket. Flere gange brugte både de kvindelige og mandlige dansere castañetter. Det lød helt vildt fedt og jeg ville så gerne have sådan et sæt med hjem til Danmark, men jeg har kun set dem i sådan en fesen farve. Men jeg håber på at kunne finde nogle på markedet. Det var også rigtig tit at danserne stod og snakkede lidt sammen under forestillingen. Alt i alt var det en okay forestilling, men jeg er en del skuffet, når vi nu har betalt 20 euro hver. Men det ville også være ærgerligt ikke at have været inde og se det, for det er helt sikkert en stor del af den spanske kultur, som jeg virkelig prøver at forstå, selvom det ikke går så godt. Eller det vil sige der bare er nogle ting jeg ikke kan gå ind for og sådan.. J