Louise i Madrid – Pædagoguddannelsen Roskilde

Området vi bor i er et stille og roligt kvarter. Men der er alligevel en masse larm. Specielt bilhornene hører vi rigtig meget til og sirener. I starten var det svært at abstraherer fra, men jeg er da blevet bedre til det. Jeg vågnede også om natten i starten hvis der kom en politibil kørende med udrykning. Men det gør jeg heldigvis ikke mere.. vi bor i en gade som mest er lejlighedskomplekser, men vi har dog også en bar/restaurant, en bager, et konditori, en automekaniker, en internetcafe mm. så helt øde er her ikke. Det er rigtig dejligt at internetcafeen ligger så tæt på. Og vi har fundet ud af at der er headset, så vi kan snakke med dem derhjemme over msn og sådan rigtig snakke med dem ligesom ved en telefon. Det her er bare meget billigere, da vi kun betaler 1 euro for 1 times Internet brug. Alle de autovaeksteder vi har set ligner bare ganske alminelige garager hvor der staar en masse vaektoej og nogle biler. Det ser rigtig snusket og beskidt ud og hver gang vi gaar forbi stiller mekanikerne bare op og glor. Godt vi ikke har en bil som skal paa vaerksted.. hehe J

En af de gader som støder op til vores gade er en ret stor vej hvor der ligger en mase dejlige butikker, så vi har også shopping muligheder ret tæt på. det gik først ret sent op for os at den vej lå der, så vi er fri for at tage helt ind til sol/centrum for at shoppe. Flere steder langs gaden er der sådan nogle små indhak som en gård hvor der også ligger butikker. På gårdpladsen står der så nogle bænke og sådan til rådighed. I sidste weekend da Mette og jeg gik tur ned langs gaden og ville sætte os og spise en is på gårdspladsen var den prop fyldt med gamle/ældre mænd. Det var helt vildt, de var bare overalt og de sad og spillede kort. Det så ret hyggeligt ud og vi blev enige om at det var sådan vi ville blive gamle.. hehe J  Til den anden side har vi et område som er præget af mange forskellige former for aktiviteter. Der ligger bl.a. en park som på mig virker som en hundelufter-park. Her er det tydeligt at se at mange mødes for at sludre. Da jeg gik en aftentur forleden dag var parken bare fyldt af familier og folk der gik tur med deres hunde. I parken er der både bænke, legepladser, basketball-bane, små grønne områder hvor hundene ikke må gå, løbebane mm. der er rigtig hyggeligt, det er bare ærgerligt at bunden er af grus og ikke græs, for den indbyder ikke rigtig til at man skal komme med et tæppe og en madpakke… J men det bliver sjovt at se hvordan spanierne bruger parken til sommer.. hvis man går videre af den vej kommer man til en idrætsplads som også bliver brugt i forskellige afskygninger. Der er både plads til en fodboldbane, en basketballbane og en bane hvor man kan lave lidt forskelligt. Da jeg gik forbi forleden dag stod der fire piger og øvede en dans mens der kørte 6 andre små piger rundt på kunstrolleskøjter og øvede sig mens lærerinden stod og gav instrukser.. Idrætspladsen er indhegnet, men det er muligt at komme derind bare for at kigge på. Men det virker ikke som om det er noget spanierne dyrker så meget. Rundt om hele pladsen indhegning stod alle mulige forskellige typer mennesker og kiggede ned på dem der dyrkede sport. Det var ret komisk at se dem stå der med næsen oppe i hegnet for at få det hele med. Det var sådan lidt om hvilket område vi bor i, bare så i ikke bliver bange for jeg bor i et rigtig snusket område.. J

 I tirsdags den 26. februar var jeg med mine to infants klasser i teatret. Vi var 4 lærere og 4 forældre til 37 børn. Så det var en okay normering. Vi startede med at mødes om morgenen og begav os ud til den store bus som skulle kører os derud. På vejen var børnene en del larmende, men for en del af dem var det første gang de skulle i teatret og så er der jo ikke noget at sige til hvis de er spændte. Teatret lå i en by der hedder Navalcarnero som ligger 45 min væk i bus. Det var en meget lang køretur og specielt for børnene. Da vi kom frem skulle vi gå et stykke og så var vi der. Men vi var i god tid så vi (voksne) begyndte at dele kiks ud til børnene. En af forældrene fik også den opgave og det var som om hun overhoved ikke havde styr på hvem der havde fået hvad og hvor mange. Og der var jo nødt til at være til alle. Under hele turen gav hun overhoved ikke sit eget barn noget opmærksomhed, kun de andre børn. Og det ville jo også være fint hvis hendes barn var 100% velfungerende, men det er hun bare ikke. Hun er utrolig meget usikker på sig selv. Det er der måske en grund til. J nå men tilbage til teaterturen. Teatret hedder ”Teatro Tyl Tyl”, det var ikke særlig stort. Da vi efter noget tid endelig kom ind og side på vores pladser fik vi de to første rækker og det var lærerne meget glade for da de sidste gang de var der havde siddet helt bagest. Men i og med vi sad forrest var der nogle af de lave børn der var nødt til at rejse sig op for at se, da scenen var i en dum højde i forhold til de første rækker af sæder. Da stykket så gik i gang begyndte hende der præsenteret det så at snakke spansk og så var jeg jo ret lost. Jeg fattede ikke en bjælde af hvad hun sagde. Og de var ikke særlig meget af stykket jeg forstod, men jeg forstod selve rammen for historien og lidt til men det var ikke meget. Selve stykket handlede om tre sømænd som var de eneste overlevende far et skibsbrud og de var så trætte og sultne. Det endte med at der kun var en overlevende tilbage. Som sidemand havde jeg en af drenge og han blev ved med at spørge mig om hvad der nu skete, hvad forskellige ting betød og hvorfor de gjorde dit og dat. Jeg måtte bare sige at jeg ikke vidste det men at vi sikkert fandt ud af det lige om lidt hvis vi hørte efter hvad de sagde. Det var et ret uhyggeligt stykke hvis man tænker på hvor gamle tilskuerne var. Det var meget dystert og lys og lydeffekterne kunne virke meget drabelige. Jeg synes at stykket var lavet rigtig flot og meget kreativt. Men jeg forstod jo ikke hvad de sagde, så i princippet kan det have været verdens dårligste stykke. Men jeg var taknemmelig for at have prøvet at være med i et spansk teater. Så gik turen hjem men inden skulle vi lige have en omgang kiks til. Vi var hjemme kl. 13:10 så børnene spiste deres frokost og lavede fis og ballade med en af idrætslærerne i stedet for at gå til ”rigtig” time. Derefter gik dagen bare videre og de rigtige timer startede. Teaterturen var som begyndelse på et nyt semester hvor børnene i mine to infants klasser skal lærer om lys og mørke.

Så har jeg lige været ude og gå mig en rigtig dejlig lang tur. Jeg har fundet en rute som ca. tager 45 min. At gå i rask tempo, så det er rigtig rart at komme lidt ud og bare slappe af og se sig omkring. Da jeg gik turen i dag opdagede jeg at jeg går parallelt med en vej vi kører om morgenen med skolebussen. Dvs. at vi faktisk kan blive sat af bussen, hvis det er muligt, ret tæt på hvor vi bor. Tror det tager 20min. At gå derfra og så hjem. Dvs. at vi kan spare i hvert fald 30 min. Om eftermiddagen hvis det er muligt at blive sat af der. Så det er planen for i morgen at finde ud af om det kan lade sig gøre. Det kunne være super fedt hvis der kunne, så vi var hurtigere hjemme og var fri for at tage metroen om eftermiddagen, men bare kunne gå. For det første ville vi spare penge og for det andet var vi fri for alle menneskerne i metroen. J Men jeg vil hellere tage metroen end at køre i trafikken selv. Det er helt sindssygt som folk køre og som deres færdselslov er. Man bliver helt rundt på gulvet bare af at forestille sig at skulle ud og køre blandt de andre. For det første så er deres lyskryds overhoved ikke logiske. Når man i Danmark ville få grønt som fodgænger har man stadig rødt hernede. Og hvis man holder i et lyskryds og der bliver grønt og man skal dreje, skal man kun lige ud i lyskrydset for så skal man vente på at der igen bliver grønt. Meget mystisk. Naar det saa bliver groent for fodgaengerne, saa hylder/pipper lyskrydset som fugle.. J det morer vi os meget med.. Derudover så går folk bare over når der er rødt, de er ret lige glade. De ser om der kommer nogen biler og hvis ikke så går de bare. Ikke noget med at tænke at man kan få en bøde, lige som i Danmark. Vi har heller ikke set særlig mange cyklister, tror det kan tælles på en eller to hænder. Når folk skal parkere deres biler hernede, så kaster de dem bare hen det sted de nu end fandt hvor man lige kunne mase den ind. Om morgenen i skolebussen skal vi op af en vej som minder om en ganske almindelig villavej, bortset fra at det her er i storbyen. På vejen holder der så bilder parkeret i begge sider og som om det ikke skulle være besværligt nok at komme forbi dem, så holder der også en række biler i midten af kørerbanen. Så man skal snøvle sig igennem den gade hver evig eneste morgen. Det er som om at bilisterne ikke er bange for at få deres biler ridset. Nå men ville bare lige holde jer ajour ført om hvordan trafikken er hernede sydpå.. J

I denne uge har vi som skrevet ferie. Det er super fedt at have lidt tid for sig selv væk fra skolen, selvom vi først lige er startet. Men jeg bruger rigtig mange kræfter og meget af min energi på skolen, da vores kultur og vores måde at være sammen med børnene på er så forskellig. Der er dog en enkelt eller to af de lærer som jeg har med at gøre som jeg respektere for deres måde at møde børnene der hvor de er og ikke bare følger deres pensum som en leveregel. Fx er der på mit spansk hold en dansk og en koreansk dreng som har meget svært ved at lære spansk og har svært ved at holde koncentrationen. Lærerinden har så valgt at bruge lidt ekstra af hendes ressourcer på de to drenge og lader de andre børn få en opgave som de selv kan sidde med og så komme og spørge om hjælp hvis det er nødvendigt. Og indtil videre kan jeg jo desværre ikke bruges som decideret hjælpelærer, da alt undervisningen foregår på spansk og jeg endnu kun kan forstå nogle enkelte ord. Men jeg er ved at have lært en del ord. J jeg tror at hvis denne lærer havde gjort ligeosm mange af de andre lærer, så havde der været en masse skælden ud og en masse børn som ikke ville lære så meget som de gør nu. Jeg kan se på den danske dreng at han fagligt får noget ud af at han bliver taget væk fra de andre på holdet og at fokuset er på ham og hans niveau. For hvis man skulle gå efter hele klassen niveau så ville han bare sidde og fjolle, da vi har et par stykker som kan snakke flydende spansk og derfor ikke har brug for lige så meget hjælp som nogle af de andre. Ud over at denne lærerinde har valgt at møde børnene hvor de er, snakker hun ikke kun. Hun viser også hvad tingene er visuelt. Fx så sidder der små sedler på flere af tingene i klasselokalet hvor tingens navn står på spansk og når hun fortæller noget om fx øret så peger hun på det. Dette gør at børnene ikke kun får ordet, dets lyd og stavelser men også ser hvordan tingen ser ud. Denne lærerinde er også den eneste af de lærer jeg skal samarbejde med, som har spurgt mig om der er noget bestemt jeg har lyst til at lave i hendes timer eller hvordan og hvorledes. Det synes jeg er for dårligt da jeg jo bare er der for at hjælpe og for at lære. Hvis de ikke ønskede at have hverken mig eller andre studerende, burde de sige fra i de klasser, så man fik mest muligt ud af sin praktik. Men så er det heldig at jeg ikke er så nem at slå ud.. De kan bare vente kan de.. J  Jeg prøver at koncentrerer mig så meget som muligt om selve undervisningen i spansk, da jeg jo kan lære nogle forskellige ord derfra. Så jeg kan følge lidt bedre med når vi på et tidspunkt finder et sprogkursus vi synes er billigt nok og som ikke ligger midt i vores skoletid.

Ud over at have spansk har jeg også PE som på dansk svare til idræt. I mine PE timer er jeg sammen med den af mine infants klasser der har PE. Det har de tre gange om ugen og en lektion er 40 min. Det er ikke særlig meget, da man bruger tid på at komme fra den ene time til den anden, og der er jo ikke nogen af lærerne der vil give 5 min. Af sin time, til at komme derfra, da de har deres pensums de skal nå. Så det vil sige at man altid kommer lidt for sent til timerne og når timerne i forvejen er ret korte bliver de endnu kortere. Og så er det ikke meget man kan nå, da der også går lidt tid af med at blive råbt op og bagefter få ro. Det med at få ro kan der tit blive brugt rigtig lang tid på. Det kan efter min mening godt have noget at gøre med at nogle af børnene kun er fem år og derfor ifølge mine pædagogiske øjne, slet ikke er parat til at sidde på en skolebænk og være stille og koncentreret i 7 timer om dagen. Der er flere af lærerne, på nær idrætslæreren, der er kommet og spurgt hvorfor jeg ikke deltager i PE, og så siger jeg bare at det er fordi jeg gerne vil observere. Det er til dels også rigtigt, da jeg skal til KA-fags-eksamen når jeg kommer hjem og der skal jeg op i bevægelse. Men det har lige så meget at gøre med at jeg ikke er blevet spurgt om jeg ønsker at deltage, og hvis jeg siger det til de lærer der spørger, frygter jeg lidt at de siger det til min PE-lærer og han derfor af medlidenhed eller af nødvendighed spørger om jeg vil deltage. Og hvis det er sådan har jeg ikke lyst, det skal være fordi at læreren kan se en fordel ved at jeg deltager. Mange af de øvelser han laver med børnene er motorikstyrkende, det synes jeg til gengæld er super fedt da jeg har observeret at der er nogle af børnene har lidt svært både med fin- og grovmotorikken. Han kan fx sige at de skal løbe baglæns, hoppe på et ben, gadedrengehop mm. Hvis nogle af børnene har svært ved disse øvelser, hjælper læreren dem med hvordan man gør og så prøver de en gang til. Der er specielt en af pigerne, hvis motorik er lidt hæmmet, på den måde at når hun løber og går ned af trapper foregår det meget langsomt og meget usikkert. Det er lige som om hun løber skævt. Det er lave gadedrengehop ser ud som om det er en umulighed for hende. Når hun går ned af trapper tager hun et trin af gang og hendes fødder mødes på hvert trin, men s den ene arm bare hænger og slasker ned langs siden. Jeg er spændt på at se om jeg kan se nogen forskel på hendes motorik når jeg har været her i 6 måneder.

Derudover har han også lavede nogle øvelser som styrker klassens sammenhold. Der lå en lidt stormåtte på gulvet og så fik hele klassen 10 sek. til at få alle til at stå på måtten, derefter skulle de alle sidde ned på den. Disse to øvelser var begge klasser ret gode til. De hjalp hinanden med at holde om hinanden og holde hinandens fødder inden for måtten. Den sidste øvelse han lavede, var at de igen fik 10 sek. Til at gemme sig bag måtten. Begge klasser, tror jeg, havde troet at de skulle ligge nedenunder måtten. Så i kan forestille jer at 18 5-6årige børn råber og skriger for at komme ind under en måtte. Det var ret umuligt. Så læreren viste hvordan man kunne gøre så han ikke kunne se nogen af dem bag måtten. Han holdt måtten oppe som et læhegn, så alle eleverne kunne sidde bag den. Efter det lille hjælpe trick, kunne begge klasser samarbejde om at der var tre, der holdte måtten oppe og resten sad muse stille bag den. Nu er de to klasser jeg er i, ikke de store problemer med at samarbejde. Der er ikke nogen der decideret bliver holdt udenfor og næsten alle leger med alle. Man vil altid og i denne alder have nogen man bedre kan lide og nogen man leger bedre med end andre. Men der er som sådan ikke nogen grupper i klasserne. Der er dog en af pigerne som kan være en smule dominerende og virke som om at hun er den populære pige i klassen. Men så forleden dag i PE var hendes bedste veninde på toilettet da der blev delt hold i to og to sammen. Så hun hende den lidt dominerende blev sat sammen med en meget stille og usikker pige. Begge piger godtog det og var faktisk ret gode til at samarbejde om at lave trillebør. Da pigen fra toilettet så kom tilbage løb hun straks hen til de to piger som om hun forventede at hun bare kunne være sammen med sin bedste veninde. Men jeg var rigtig glad for at begge piger som lavede trillebør sagde at de altså var sammen nu og hun måtte finde en anden at være sammen med. Denne observation er også bevis på at der ikke som sådan er nogle ”grupper” i, i hvert fald den ene af klasserne.

Men da jeg er i to forskellige klasser, med forskellige børn og forskellige lærer er det uundgåeligt at jeg ikke kan lide den ene klasse bedre end de anden. Jeg synes den ene lærerinde er meget bedre til at møde børnene hvor de er, hun formår at få dem til at tie stille og lytte og hun gør læringen sjov på forskellige måder. Dog kan hun tit virke meget forvirret og jeg synes derfor det er svært at vurdere om hun overhoved har tid til mig i forhold til de mål jeg gerne vil nå i den tid jeg er der. Da jeg spurgte hende om hun havde tid 5 min. Til at snakke med mig, foreslog hun at vi kunne gøre det i pausen. Og jeg sagde ja det er fint, da jeg tænkte at det måske var den eneste mulighed for at snakke med hende. Men da jeg så snakkede med hende, var hun meget koncentreret og gav mig forskellige ideer og satte sig ind i mine mål. Så jeg var faktisk glad for at vi gjorde det i en pause i stedet for at have sat os ned mit i timen. Vi kan jo ikke bare gå fra som man kunne have gjort i en institution i Danmark, da vi kun er hende og jeg til hele klassen. Jeg var lidt nervøs for om der overhoved var mulighed for at jeg kunne nå mine mål, da jeg jo ikke skal læse til lærer og derfor ikke kan overtage undervisningen, men bare er en hjælpelærer. Men hun var meget åben overfor mit mål i hendes klasse og synes det lød spændende. Jeg har planlagt at jeg vil observere og reflektere over måden børnene lærer på. Det har jeg tænkt fordi der specielt er en dreng som har svært ved at følge med i timerne. Han har både hører, tale, sociale og sprogvanskeligheder. Dette vil jeg observere i forhold til Howard Gardners mange intelligenser for at se om der var en mulighed for at undervise på en anden måde, så man fik så mange børn med som muligt. Eftersom jeg ”bare” ville observere og relflektere over dette gjorde det selve forarbejdet meget lettere, da jeg ellers skulle have lavet en slags ansøgning til skolen og drengens forældre hvori jeg skrev hvad jeg ville, hvorfor og hvad mine erfaringer var. Det går skolen meget op i, for at børnene ikke skal være prøveklude. Og helt forståeligt. Men dette gør jeg helt og holdent for min egen lærings skyld. J

Jeg har også planlagt at lave et forløb i den anden klasse, men jeg har endnu ikke nået at snakke med den klasselærerinde. Hun virker utrolig rar, men hun har en meget skarp stemme, som kan virke meget dømmende når hun snakker synes jeg. Hun kan til tider godt have meget svært ved at kontrollere børnene, da hun ikke rigtig kan relatere til dem tror jeg. Hun virker som om hun altid står med en løftet pegerfinger og aldrig rigtig roser børnene. Men selvfølgelig gør hun det, men det er bare svært at få øje på når hun så tit skælder ud. Hun har ikke formået, lige som den anden lærerinde, at møde børnene der hvor de er og derefter få en god og sund relation til dem. For at vende tilbage til mit forløb skal jeg snakke med lærerinden om det efter ferien. Det er min plan at lave en form for et forløb sammen med minimum den ene af de to danske drenge som går i min den ene infants klasse. Jeg vil prøve at styrke deres danske sprog, tale og skrift imens jeg er her. Dette vil jeg gøre ud fra den teori at hvis de har deres modersprog i orden har de også større mulighed for at beherske andre sprog. Den anden lærerinde fortalte mig dog at hvis jeg skulle lave et decideret forløb skulle det foregå i frokostpausen, da der ikke var tid til det i timerne. Det vil sige at de pauser børnene har, gør jeg lige kortere for at jeg kan få noget pædagogisk ud af mit forløb. Det er ret strengt at tænke sådan, men jeg mener bare at i forvejen sidder børnene på skolebænken i 7½ time om dagen. Nogen mere modne til det end andre. Og når der så kommer en studerende som jeg, som gerne vil lave et forløb for deres eget bedste, så hugger vi da lige halvdelen af deres frokost pause et par gange om ugen. Jeg håber at forældrene siger ja, da jeg jo kun gør det for at hjælpe men samtidig tænker jeg også at hvis det var mit barn ville jeg være betænkelig ved det, da mit barn da skulle have lov til at have en halv times fri leg efter at have spist frokost. Men heldigvis har jeg snakket lidt med den ene af mødrene, som virker utrolig sød og rar. Så nu må vi se hvad det bliver til. Den danske mor har for resten tilbudt mig et job som barnepige, men jeg regner med at takke nej tak til det, da jeg tror jeg vil være for træt om aftenen, hvis jeg skal tage direkte fra skolen over at passe børn og så først hjem derefter for så at stå tidligt op og så i skole igen. Der kommer jo også et tidspunkt hvor vi skal starte på et spansk kursus, vi har bare ikke rigtig fundet et endnu, men når den tid kommer, så er der også en eller flere aftener om ugen hvor vi kommer mega sent hjem. Efter at have snakket med forskellige ang. Det spansk kursus har vi fået afvide at det ikke rigtig kan betale sig at tage en kursus, da man ikke lærer hvordan spanierne rigtig snakker, men at man mere lære det grammatiske. Vi ved ikke helt om vi dropper et officielt kursus for vi er blevet tilbudt at bliver undervist af en spanier gratis, hvis vi lære ham dansk. Så vi skal lige have fundet ud af hvor mange timer det drejer sig om og sådan.. hehe

Nå men jeg må også hellere lige fortælle lidt om hvad det er vi har været ude og se her i ferien. Vi har kun været på tur en enkelt dag, men det sagde os ikke rigtig så meget. Tirsdag fulgte vi en rute igennem den gamle del af Madrid. Vi gik bl.a. forbi ministeriet, en katedral og en stor plads. Katedralen havde lukket så vi kunne ikke komme ind og se den. Den store plads var bygget i et kvadrat og rundt om var der bygninger, ligesom en bur hele vejen rundt. I bygningerne lå der så cafeer og restauranter og souvenirforretninger. På turen stødte vi også på en del skulpturer af mænd på heste. Vi ved ikke rigtig hvem de mænd var, for alt stod på spansk. Men den ene var Carlos III, hvem han så end var. J da vi havde fulgt ruten og det ikke rigtig sagde os noget, begav vi os hjemad, men vi skulle først lige ind og have noget frokost. Vi havde håbet på at finde et sted hvor vi kunne få paella, Spaniens nationalret, men det var svært at finde, da man de fleste steder kun servere det om søndagen, da det tager meget lang tid at lave. Resten af ugen har vi slappet af, lavet noget skolearbejde, skrevet indlæg hertil bloggen og gået ture. Fredag gik vi ned i den park som ligger i nærheden af vores lejlighed. Det var rigtig dejligt vejr, så vi sad på en bænk lige i solen. Meget dejligt. Fredag aften var vi på en bar der hedder Crazy Monks. Der arbejder der en dansk pige som også har været i praktik på den internationale skole. På baren fik vi nogle ret stærke drinks. Her i Madrid bruger man åbenbart ikke centilitermål når man skænker sprut op, såå…  Men det var smadder hyggeligt både at være på baren men også at mødes med Karina. Hun inviterede os med ud og spise en dag, sammen med hendes danske veninder hernede fra. Så det skal nok blive sjovt at komme ud blandt andre mennesker.. derfra tog vi videre ind til sol, hvor vi fik stukket en flyer i hånden fra en diskotek. Vi blev fulgt derned, men det var ikke et specielt godt sted, mange af gæsterne var meget unge, men til gengæld var drinksene ikke særlig dyre. Derfra tog vi videre kort til efter ankomsten. Vi tog på et diskotek som så lidt eksklusivt ud. Men her kostede det også 30 euro at komme ind. Det er måske bare standard prisen for at komme ind på diskotekerne hernede. Det diskotek vi blev fulgt ned til var det gratis at komme ind. Der var ikke så mange mennesker på diskoteket men lige pludselig var dansegulvet bare over fyldt. Det var rigtig hyggeligt, men for første gang siden vi kom til Madrid er vi stødt på et toilet hvor man kunne betale for at bruge det. Det kunne man på diskoteket så det gjorde vi for toiletterne var meget nydelige. Det var en rigtig hyggelig aften. Resten af weekenden har vi slappet af og ladet optil at starte i skole igen i morgen.

Idag har vi haft frikadelle dag og det smagte bare rigtig dejligt. så nu er hjemveen væk.. vi fandt ud af at man kunne købe hakket svinekød, så nu er vi i himlen.. hehe

Ja nu skriver jeg jo første bytur i Madrid, men der er jo ikke helt rigtigt, for vi var jo ude og drikke nogle øl en af de første dage vi var her. Men det betegner jeg ikke som en rigtig bytur.. J

I lørdags d. 16. februar, var vi i byen. Vi drak os godt beruset hjemmefra, da vi på den måde troede at det ville blive billigere. Vi betalte kun 8 euro for en flaske Smirnoff vodka på 70 cl. Meget billigt og sodavanden hernede er også rigtig billig. 2×2 liter Fanta koster 2 euro.

Vi startede aftenen på en bar som minder lidt om poolhouse i Roskilde, her var bare mindre og belysningen var stærkere. Aldersfordelingen på dem der var der var meget stor. Der var både nogle som var en del yngre end mig men der var også et par stykker som kunne være min far… J vi faldt i snak med bartenderen som kunne snakke rigtig godt engelsk. Og han introducerede os for nogle forskellige mennesker. Bl.a. en af ejerne af stedet. Vi morede os meget, da han overhoved ikke kunne forstå engelsk, så meget af vores samtale foregik på papir eller også oversatte bartenderen for os. Vi drak hver to drinks der og da vi sad i baren skulle vi først betale da vi gik. Et stykke tid inden vi gik, skulle bartenderen vise os et trick, som i sidste ende endte med at vi fik et gratis shot så det var jo fint.. og bare rolig mor, far, mormor og morfar. Jeg holdte øje med hvad han puttede i glassene… J lige inden vi gik, skulle han lige vise os noget, så Mette startede med at sidde på en bar stol og så kom han med et shot som han slog ned i bordet, så det bruste lidt, så skulle Mette bunde, og så kyssede han hende på munden… og så blev det da min tur.. fy for pokker.. men så har vi også prøvet det.. vi betalte kun 14 euro for tre drinks og en øl. Vi fik forklaret hvor man kunne tage i byen henne inde i sol, så vi tog en taxa. Det var ikke vildt dyrt. Og efter at have spurgt et par gutter om vej, kom vi ind på diskoteket. Vi skulle betale 30 euro tilsammen for at komme ind, og derefter 5 euro tilsammen for at få hængt vores jakker. Da vi skulle betale ved indgangen, betalte Mette med dankort og ham vagten der gjorde det, kiggede lige på Mette og sendte hende sådan et rigtig klamt kys.. AARRDD De tager åbenbart en euro pr. beklædningsgenstand, så næste gang skal vi i hvert fald ikke have så meget overtøj på… diskoteket hvor forholdsvis stort og var på 1. sal. Der var et ret stort dansegulv som bare var fyldt til renden, da var bare mennesker overalt. Da vi endelig fandt vej til baren, skulle vi betale 20 euro for to drinks. Helt vildt dyrt.. under hele aftenen blev vi hele tiden kontakten da Mette jo har langt lyst hår, vi har begge blå øjne. Så vi kunne faktisk ikke være i fred. Det endte med at Mettes lange hår var en stor fuglerede efter at alle bare havde taget og rørt ved det. Men så kom vi da ud blandt andre mennesker og fik snakket med andre end os selv. Da vi så havde danset lidt, var vi jo tørstige igen, men efter vand, så vi bestilte en vand i baren.. 6 euro.. vi må bare konkludere at det diskotek havde overpriser på deres drikkevare.

Inde på diskoteket var der et podium hvor der stod en kvindelig danser da vi kom. Hun havde meget lidt tøj på. hun havde et bælte med en blonde forneden, som var hendes nederdel, en bh, et slips og netstrømper. Jeg spurgte så en vi dansede med om det var en stripper. Han gloede bare på mig og sagde lidt fornærmet at hun var go go danser,, hov.. Efter et stykke tid kom der så en mandelig danser, og så kom der lige pludselig andre boller i suppen. For han var fandme lækker. Han kunne have været med i Chippendals.. Han havde bar overkrop som var utrolig flot trimmet og så havde han lange sorte bukser på.. mums en hottie.. Og så kunne han både danske og rulle med mavemusklerne.. J

Da vi havde betalt indgangen fik vi stukket to flyers i hånden og vi fandt så ud af at vi kunne få to en gratis drink på hver. Men da vi havde drukket halvdelen af dem var vi trætte og ville bare gerne hjem, så vi gik mod udgangen og fik vores tøj. Og prøvede så ellers at finde ud af hvor man kunne få en taxa henne. Til sidst fandt vi ud af det. Men der stod simpelthen så mange mennesker, der var flere end i taxakøen i Roskilde.. Efter et godt stykke tid fik vi fat i en taxa, men han tog ikke dankort og vi havde kun 6 euro i kontanter, så da vi var kørt et stykke tid, sagde vi at vi kun havde de 6 euro. Han sagde at vi enten kunne blive sat af eller køre til en bank og så hæve penge, og da vi ikke anede hvor vi var henne var vi jo nødt til at hæve nogle flere penge. Og så lige betale et gebyr på 30 danske kroner, for at hæve med et visa dankort. Så var taxa manden glad igen og det viste sig at vi var ret tæt på hvor han skulle sætte os af, men det kunne vi jo ikke vide.

Da vi så stiger ud af taxa kigger Mette i den retning vi er kommet kørende fra og siger til mig : Louie vi skal da denne her vej!! Hvor jeg så er nødt til at forklare Mette at det er der vi er kommet fra og at vi faktisk skal i modsatte retning.. hehe Det var så enden på en ret sjov første bytur i Madrids natteliv.

Jeg er næsten i chok over hvordan jeg er blevet modtaget af personalegruppen på skolen. Selvfølgelig er alle sammen søde og rare og hilser på mig. Men det er så også det. Selvom jeg sidder rundt om bordet når vi spiser frokost er der ikke en eneste der snakker til mig. Medmindre at Jesper også sidder der, så snakker jeg engang imellem med ham. Men det kunne nu være rart at snakke med nogle andre fra personalegruppen, så man kunne lære dem at kende. Men det virker som om de har nok i dem selv og ikke ønsker at lære nye mennesker og dermed nye kulturer at kende. Jeg havde forventet at folk i hvert fald ville spørge ind til hvordan jeg synes det var at være i Spanien og hvad det var jeg lavede hjemme i Danmark. Men jeg tror ikke det interessere dem så meget, som det interessere mig at lærer dem og deres kultur at kende. Dette undre mig rigtig meget, da det jo er en international skole, hvor der er så mange forskellige nationaliteter og dermed også rigtig mange kulturer..

Forleden dag sad jeg igen ved spisebordet i personalerummet og igen var der ikke nogen der snakkede til mig eller med mig. Alle sad og snakkede i små grupper og så sad jeg der. Mange af samtalerne omhandlede forskellige problemer med forskellige studerende, så der ville jeg ikke blande mig. Men der sad tre kvinder som sad og snakkede om en bestemt hjemme side, der hedder www.peteranswers.com. Denne hjemmeside går ud på at den der sidder ved computeren fupper dem der ser på. Det er meget svært at forklare yderligere hvad denne hjemmeside går ud på. men i hvert fald var en af kvinderne meget overrasket over denne hjemmeside og syntes den var rigtig ubehagelig den skrev forskellige ting, som ingen andre kunne vide. Da jeg så fik øjen kontakt med hende spurgte hun om jeg kendte noget til den hjemmeside. Og til mit held, troede jeg, have min kære fætter vist mig denne hjemmesiden og fidusen ved den. Men da jeg så fortalte de tre kvinder om denne hjemmeside begyndte resten af forsamlingen at høre med. Og der var ikke nogen af dem som troede på hvad jeg sagde. Dvs. at alle gloede på mig som om jeg var den største løgner i hele verden og jeg bare skulle blande mig uden om. Lidt fornærmet gik jeg frabordet og satte mig ved en computer for at vise mine kære kollegaer at jeg FANDME havde ret. Men da jeg så kom ind på hjemmesiden kunne jeg ikke få det til at virke. Øv øv. Men et par dage efter kom hende kvinden hen som havde fortalt historien, og sagde mange gange undskyld, for det var hendes datter der havde fuppet hende, uden hun vidste det. Og jeg kunne se på hende at hun var flov over den måde hun havde sagt tingene på dagen forinden. Så det var rart at jeg fik ret, men det kunne have været federe hvis hun havde sagt det over frokostbordet så resten af personalegruppen også havde hørt det og dermed viste at jeg ikke bare var fuld af løgn.. så den første undskyldning er i hus. 1-0 til Danmark.. hehe

Men jeg håber da at der ikke går særlig længe før jeg sådan føler mig inde i varmen, for ellers tror jeg desværre at det bliver et lidt langt halvt år på skolen, hvis jeg bare skal snakke med mig selv og så Jesper…. Men jeg har ikke givet helt op endnu.. J

Siden jeg skrev sidst har jeg oplevet en del. I går fredag var vi til koreansk nytårsaften hos en af Mettes kollegaer. Vi skulle selv finde derhen fra metrostationen og med Jespers sans for kort læsning gik det som smurt. Det var okay hyggeligt, men de andre gæster fra primært fra skolen, så de snakkede meget indbyrdes sammen. Så Mette og jeg sad lidt for os selv og snakkede. Men det var utrolig sødt af hende der holdte det at invitere os med. Vi tog direkte fra skolen og ind til sol/centrum. Vi kunne ikke lige overskue hvos vi først skulle hjem og hurtigt spise og så skynde og videre. Så vi tog til sol og shoppede lidt. Vi havde nogle forskellige ting vi skulle købe som man ikke rigtig kan få i ”vores” supermarked”. Vi blev enige om at vi ville spise ude og ikke på Burger King eller sådan noget.. Vi brugte forholdsvis lang tid på at find et sted, for enten så de snuskede ud eller også syntes vi det var for dyrt. I jagten på en restaurant kom vi ned af en gade hvor der stod en mand og spillede på et instrument og Mette ville gerne se hvad det var for noget. Igen bevægede vi os ind på ukendt territorium. For vi kom ned til en masse bumser, hjemløse og nogle ikke så rare gutter. Så vi skyndte os videre. Til sidst fandt vi en restaurant hvor der var buffet, det var desværre ikke spansk men vi havde ledt efter en restaurant hvor man kunne få paella. Men desværre. Vi måtte skynde os ned til metroen for at komme til tiden til vores mødetidspunkt med Jesper. Men til vores overraskelse serverede de mad til den koreanske nytårsaften, så vi var helt proppede med mad så vi kunne desværre ikke mage noget af al den lækre mad der blev serverede. I dag har Mette og jeg gjort rent for første gang i lejligheden, og lad mig sige det sådan.. DEN TRÆNGTE. Man skulle tro der havde boet 10 børn alene har i en uge.. Her var så klamt, men nu er her lækkert, hyggeligt og rent. Bagefter gik vi en tur i det dejlige solskinsvejr. Vi opdagede til vores store overraskelse at der ligger en hel gågade forenden af den vej vi bor på. Der er både to h & m forretninger, en masse andre tøj forretninger, noget al a Matas og meget andet.. så nu ser vi lidt lysere på at vi bor hvor i gør. Nu behøver vi ikke tage til sol for at handle de lidt specielle ting. Hernede opdeler man nemlig supermarkederne op. Så man skal ikke regne med at man kan få alt i en forretning, som man fx kan i Danmark i Føtex. Så jeg fik købt mig en cardigan da jeg selvfølgelig har glemt den derhjemme i Danmark. I morgen søndag skal vi ind til en metrostation hvor man kan se en masse turist attraktioner, det bliver spændende. Så skal vi rigtig tage billeder og lege turister selvom, mener vi, at vi ikke er det.. J

I forhold til kulturen både i selve Madrid og på skolen er der meget forskel på her og så Danmark. I Madrid tager man bare tingene som det kommer og det med at mødes til den tid man har aftalt har de vist aldrig hørt om hernede. Alting er bare meget anderledes end derhjemme, men jeg synes det er svært at sætte en finger på hvad det er der er anderledes. På skolen er kulturen meget anderledes derhjemme. Og det kan jo både være positivt og negativt. Fx måden eleverne bliver undervist på i de små klasser er meget forskellig i forhold til den danske undervisning. Børnene i de to klasser kan meget mere fagligt end børnene i en børnehave klasse i Danmark kan. De er ret gode til at læse, skrive og regne. Den ene af mine tilknytningslærer er god til at få det til at være sjovt at lære det, så det virke ikke så strengt som i den anden af mine klasser. Jeg kan også høre på det Mette siger at undervisningen i 6. klasse også kan være både mere niveaumæssigt højt men også at der ikke bliver taget lidt hensyn til at børnene er i starten af deres teenage år og derfor godt kan være lidt fjollet. Det er lærerne åbenbart ret ligeglade med. Der skal ikke så meget hverken i primary eller secondary school til at lærerne siger at eleverne har opført sig dårligt eller uartigt. Og dette bliver straffet ved enten at komme uden for døren eller bliver udelukket for undervisningen i klassen. Vi har fx en i min de ene klasse, hvis modersprog er spansk men han har sproglige, sociale, faglige og høre vanskeligheder. Da de andre så forleden dag var færdige med at regne og han ikke var, skulle han jo gøre det færdigt og det er jo klart nok. Men da klokken så ringede og de andre tog deres snack op af taskerne som de indtager hver dag ved en tre tiden, fik han bare lov til at lave sit færdig og begynde på noget nyt, da han er bag ud pga. ovenstående vanskeligheder.. Jeg var næsten mundlam da det skete. Men heldigvis blev jeg sat til at hjælpe ham med at blive færdig så jeg hjalp ham ved at lave fis og ballade så lektierne blev sjove at lave. Jeg håber jeg får mulighed for at lave noget mere af sådan noget, da det er det eneste pædagogisk jeg på nuværende kan se jeg kan lave.

En anden forskel på kulturen er at børnene i børnehaveklassen jo skal stå på linie hver gang de møder om morgenen og hver gang de samlet skal forlade klasseværelset. Når de så har holdt frikvarter skal de igen stå på linie for samlet at gå op i klassen. Forleden dag havde en del af børnene så leget lidt imens de stod i linien, så dagen efter fik hele klassen af vide at de havde opført sig dårligt og derfor havde de ikke ret til det privilegium at lege. Men i stedet skulle de alle ud og rydde op på legepladsen.

En gang om ugen har børnene en bibliotekstime. Det er en ny bibliotekar der er der, og hun er rigtig sød og hun har et godt tag på børnene. De respektere hende og adlyder når hun beder om ro imens hun fx læser en historie for dem. Det kunne i hvert fald mine ene kontaktlærer godt lærer noget af. I fredags havde den ene klasse også IT og inden jeg så hvad de lavede, tænkte jeg på hvad de mon havde tænkt sig at en 5 -6 årig skal lave på en computer andet end at tegne og bruge legeprogrammer som Pixeline eller Magnus og myggen. Men nej, børnene skulle lærer, at åbne Word og skrive ”This is my mask. Louise” hvis de hed Louise. Og så skulle de lærer at ændre skrifttype og størrelsen. Jeg kan godt se at det er godt at børnene ed hvordan man gør disse ting med jeg kan ikke lade være med at tænke på hvornår disse BØRN skal LEGE. De er trods alt kun børn.

I torsdags blev jeg sat til at skulle høre børnene i hvor gode de var til at tælle. De skulle helst kunne det lige som at alfabetet bare sidder fast. Nogle af børnene var rigtig gode til det, mens andre var mindre gode. Jeg gad vide om det er noget der bliver gjort noget ved fx ved lidt ekstra undervisning/sær underisning eller om børnene bare slevskal indhente det. Det kunne jo være en mulighed hvis læreren nu udnytter at jeg er der og at jeg så kan blive brugt som støtte lærer i tilfælde af at nogle af børnene har svært ved at lære forskellige ting.

På den internationale skole er det ikke et særsyn hvis man ser at nogle mødre hjælper til under forskellige tema dage, ture eller arrangementer. Mødrene melder sig frivilligt. Det fungerer rigtig godt også selv om at deres barn er til stede. Der er dog tre sæt tvillinger i de to klasser jeg er tilknyttet. et barn i hver klasse, så nogen gange kan det godt være lidt hektisk for mødrene at gå fra klasse til klasse.

Så til det lidt mere kulturelle og sociale.. J

I dag skulle Mette og jeg ud og være turister, men vi var ikke særlig gode til det. Vi kunne ikke finde nogen af de ting vi gerne ville se, så til sidst gav vi op og så må vi prøve igen i uge 8 hvor vi har fri. Man kan nemlig ikke bare lige spørge om vej hernede, for det er meget få der kan forstå eller snakke engelsk, så vi er lidt på den. Heldigvis har Jesper en god fornemmelse for det med at lege turister, så vi regner med at bede om hans hjælp så vi kan komme ud og se en masse seværdigheder. Da vi kom hjem skulle vi lige hæve penge for første gang siden vi kom og det gik også fint nok med mig. Men Mette fik ikke nogen penge udbetalt eller nogen kvittering så det er lidt spændende at se om den så har hævet pengene, for det ville være trist. Så var det lige 300 euro ud af vinduet..

I morgen starter endnu en arbejdsuge, men efter den har vi jo heldigvis ferie.

PS. Mette er rigtig go til at lave mad, så jeg sulter ikke… J

I dag havde vi første skoledag og jeg var ret spændt og også lidt nervøs i forhold til det med sproget. For jo jeg kan godt engelsk men så godt synes jeg ikke det er og min spanske er næsten lig nul. Dog har jeg lært lidt siden ankomsten. Derudover havde både Mette og jeg sovet rigtig dårligt i nat så da vi kom ned til metro stationen og så et væld af mennesker, var det lige før jeg var vendt om og gik hjem i seng igen.. det var så vildt hvor mange der skulle med metroen, men det skal der sikkert også i Danmark, men den bruger jeg heller ikke så tit. Da vi så kom til en station stos alle passagererne ud og Mette og jeg kiggede bare på hinanden og blev enige om at hun nok lige havde sagt i højtalerne at toget ikke kørte videre. Så vi måtte ud af toget og over på et andet spor og i forvejen havde turen taget længere end beregnet, så da vi endelig nåede ende stationen var vi næsten 20 min. Forsinket i forhold til vores aftale med Jesper som ventede på os, så vi kunne følges til skolen. Jeg regnede lidt med, naive mig, at vi kunne se skolen fra stationen af.. Men men men der kunne jeg godt tro om igen.. vi vadede frem og tilbage for at se om vi kunne se den og spurgte en spanier. Men han fattede ikke noget engelsk og Jesper spurgte så på spansk. Og så kan i tro manden fik munden på geled og Jesper nikkede og sagde si et par gange. Men da vi spurgte ham om hvad manden havde sagt havde han ikke forstået en bjælde af det spanske. Så til sidst ringede vi til skolen for at få hjælp og vi blev dirigeret hen til en taxa holde plads og så ville skolen betale den. Vores kontaktperson hernede Chris virker utrolig sød og meget laidback, og sagde at det ikke gjorde spor at vi kom, næsten en halv time for sent. Hun gav os en rundvisning på hele skolen som består af 2 KÆMPE store huse, hvor der er Primary School i den ene og Secondary school i den anden. Primary school er til og med 5 klasse og secoundary school er fra og med 6 til 12 klasse. Mette skal være i secondary, men ved endnu ikke hvilken klasse trin. Jesper og jeg skal være i primary school. Der kan også gå børn helt ned til tre års alderen. Men først i 5 års alderen begynder de sådan rigtig i skolen. Jesper skal i 5 klasse og jeg skal være i to klasser som svare til den danske bh. Klasse. Efter den helt store rundtur blev vi ”sat” i personale stuen og så ville Chris lige hente nogle formularer vi skulle udfylde men efter 2 ½ time blev det frokost tid og hun var stadig ikke dukket op. Hun kom så efter frokost pausen og ”kastede” mig ind i en af de to klasser jeg skal være i resten af tiden. I den klasse er der ca. 20 børn og 2 lærere. De havde begge meget travlt og satte mig overhoved ikke ind i noget som helst. Jeg fik forklaret at de skulle til at lave nogle masker af papmache og om jeg ikke ville tage et barn med af gangen og gå ud og læse med dem. Og med det skal det forstås at de skulle læse og jeg skulle rette, lige som da jeg selv gik i skole.. det var rigtig sjovt de første tre gange men da jeg nåede til barn nummer ti, synes jeg det blev for meget lærer relateret i forhold til noget pædagogisk. Men jeg fandt senere ud af at lærerne i min klasse troede jeg var lærer-studerende. Jeg blev meget overrasket over hvor meget mødrene indgår i skolens dagligdag. Vi gik igennem kantinen under rundturen og der sad en gruppe mødre og snakkede og drak kaffe. To af dem var danskere. Og i et rum på skolen sad der tre mødre og lærte spansk. I min klasse var der frem mødre for at hjælpe med det med maskerne. Jeg kom sådan til at tænke på om de ikke have noget liv, som man siger på godt dansk. Eller måske de bare går meget op i deres sociale relationer med de andre mødre. I min klasse hedder man miss foran sit fornavn eller efternavn. Så de næste 6 mdr. hedder jeg miss Louis, hvilket jeg både synes er ret hyggeligt, men samtidig også meget mærkeligt. For sådan omtaler man jo ikke hverken lærer eller pædagoger hjemme i danmark. Resten af eftermiddagen gik med at tuller lidt rundt, for synes det er lidt svært at finde ud af hvad man skal tage sig til de første par dage.. men det kommer nok hen af vejen og når jeg bliver sat ind i tingene. En skoledag er fra 8:50 til 16:10. hjemturen gik med skolens bus. Efter lidt spekulation om hvordan vi skulle finde ud af hvornår det er vores tur til at stå af, kom vi af ved en metro station tæt på vores egen. Så det tog ikke så lang tid at komme hjem, som frygtet.. i morgen venter endnu en ny dag hvor alt stadig er nyt og utrygt, men det bliver vel trygt om noget tid.

Vi startede vores første lørdag i Madrid med at få handlet. Og til vores store overraskelse fandt vi en butik, lige ved siden af ”vores” supermarked, som havde alt det vi manglede. Tørrestativ, dåseåbner, kartoffelskræller, vaskebalje, stearinlys mm. vi havde godt tænkt på at gå derind de andre dage, men hver gang vi kom forbi, uden at slæbe på poser, holdt butikken lukkede pga. siesta. Så det var først lørdag vi kom der ind. Og det var ligesom at være i paradis for di de bare havde alt hvad vi manglede og det var ret billigt derinde. På nær lige stearinlysene, det bruger de åbenbart ikke så meget hernede. 8 duft stearinlys kostede ca. 15-20 kr. og man kan ikke bare købe almindelige fyrfadslys i en pose, det er små mængder af gangen. Vi havde jo som skrevet en aftale med vores udlejer. Vi havde aftalt at hun skulle komme efter arbejde som sluttede ca. kl. 15, så vi regnede med at hun ville være her ved en 16 tiden. Men som vi har fået af vide hjemmefra, så er der sydeuropæisk møde tid og nordeuropæisk mødetid. Så vores udlejer kom først halv syv, og vi skulle ud af døren kl. halv otte for at mødes med Jesper inde i centrum. Men vi fik da svar på alle vores spørgsmål i mens vores udlejer var her, hun var meget hjælpsom og vi måtte endelig spørge hvis der var noget vi var i tvivl om eller hvis vi havde brug for lidt oversætning af forskellige ord. Hun havde sine to små børn med, som ikke helt kunne forstå at det nu var os der boede i deres gamle lejlighed J så der blev rodet lidt til og lidt vand på gulvet og sådan. Efter hendes besøg skulle vi skynde os at spise og gøre os klar, da vi jo skulle mødes i centrum kl. 20. Da vi skiftede metro station i Ventas blev vi overvældet over hvor mange mennesker der faktisk skulle med metroen, men det er nok fordi, er jeg kommer frem til, at de først er på vej hjem fra job på det tidspunkt. Mange af den lignede nogle der var på vej hjem og ikke på vej i byen lige som os. Inde i centrum, var der så mange mennesker at der ikke var helt til at forstå. Man kunne ikke gå nogen steder, uden at være ved at gå ind i nogen. Butikkerne havde også stadig åbent selvom at klokken var halv ni om aftenen. Vi gik rundt i ca. en time for at finde en bar hvor vi kunne sidde og drikke en øl og snakke.. men efter en time tog vi til Bilbao, som er et område af Madrid. Her var der rigtige mange barer og pubs, men der var overfuldt på de fleste, og dem der ikke var overfyldte var sådan nogle lidt snuskede nogle. Vi fandt en irsk pub, hvor der var ret hyggeligt. Men folk gik hjem allerede ved en ti tiden så da vi havde drukket ud gik vi videre til et sted som Jesper havde fået et visitkort til. Der så godt ud på kortet, man kunne få 4 store drinks for 10 euro – 75 kr. Så da vi endelig fandt stedet, var der ikke et øje og bartenderne forstod ikke særlig godt engelsk. Men vi fik da efter lang tids snakken fik vi 2 meget store krus men sangria og cola og to med appelsin juice, da Mette ikke kan tåle vin og ikke kan lide cola. Men da vi ikke ville have sangria og cola i alle fire skulle vi betale mere, så det blev 15 euro. De to med juice kostede alene 7 euro, hvilket er ret dyrt for to glas med juice, men vi hyggede os. Det var først da vi var på vej ud fra baren at der begyndte at komme folk, men det var måske også mere et diskotek, men diskokugle i loftet og sådan. Vi tog metroen hjem, da klokken ikke var blevet mere en tolv, så vi turde godt, selvom vores udlejer fortalte at hendes mand forbød hende at tage metroen sent om aftenen/natten, da der kan være mange uheldige typer dernede. Da vi skulle op fra vores metrostation var der flere forskellige udgange og vi valgte bare den der var tættest på hvor vi stod. Det skulle vi nok ikke have gjort fordi vi kom op et sted vi ikke anede hvor var, midt om natten. Så vi gik lidt rundt, men der var bare intet der så bekendt ud. Men til sidst fandt vi en side gade hvor vi så kunne genkende vores supermarked og posthus. Jeg forstår nok stadig ikke helt hvordan vi kunne gå så forkert i byen, når vi stod af på den samme metrostation som dagen før.